Hej Alle,

Jeg er ny på OSM og har allerede arbejdet lidt på mit nærområde med GPS på mine cykelture - nemlig Ørestaden og Amager Fælled, som jo udvikler sig en del for tiden.

Jeg har set jeres diskussion af cykelstier og har prøvet at rette lidt på forbindelserne på de highway=cycleway, som Niels Beck opretter for tiden. Jeg bliver mere og mere klar over at jeg synes at de er et grimt "fix" at lave alle disse separate cykelsti-ways fordi rendermaskinerne ikke kan vise dem. Det giver nemlig en del overvejelser:

T-forbindelser fra sideveje, cykelruter o.lign. - skal de forlænges til den modsatte cykelsti? Evt. som en separat 4-meter "cycleway" over vejen?

Hvordan beskriver man muligheden for krydsning overalt henover en bilvej (burde man ydermere kunne beskrive om man skal forcere en midterhelle?)?

Cykelstier på broer (Langebro, Knippelsbro) bliver noget rod, idet de optræder som selvstændige broer ovenpå vejen

Det er i redigeringsprogrammet ikke altid nemt at "fange" knudpunkterne, der ligger oveni hinanden under bilvejene i komplicerede kryds

Når vi nu er i gang, burde fortorv vel også have deres egne "ways", ikke?

I det hele taget komplicerer den slags cykelstimarkeringer kortene med betydeligt flere elementer

Det er selvfølgelig ikke fedt at cykelstier ikke vises på kortene, men jeg kan forstå at der arbejdes på dette. Så jeg forudser den dag, hvor vi skal lægge det hele om, no problemet er blevet fixet i softwaren.

Summa summarum: Jeg kan godt leve med at cykelstierne ikke vises på kortene i dag, hvis det gør kortene bedre i morgen.

Hvad siger I?

Claus

Civilingeniør ph.d. Claus Hindsgaul
Edvard Thomsens Vej 19, 5. th

DK-2300 KBH S