[Talk-dk] Tilbagerulning af Niels Becks data
Polderrunner
opn-osm at ngc7000.org
Man Nov 23 21:34:10 GMT 2009
Skal vi ikke lige slå lidt koldt vand i blodet inden vi begynder at
smide hele Niels Becks arbejde ud.
Jeg checkede 5 tilfældige veje med "skyggestier" i Københavsområdet (2 i
Hvidovre og 3 i Kastrup). Alle er ganske rigtigt sidst editeret af Niels
Beck. Vejene er ifølge history oprindeligt mappet af andre, men Niels er
den første, som tilføjer cykeltags af nogen art (først som cycleway=lane
og senere som separate "skyggestier"). På Google Maps kan jeg se at de
pågældende veje har cykelsti helt ud til vejen, kun adskilt af en
kantsten. Jeg skal ikke sige, om de veje er repræsentative for hele hans
arbejde.
1. Han har ikke lavet vandalisme i den forstand, at han har ødelagt
andres arbejde. Han har faktisk tilføjet information, der ikke allerede
var der (cykelsti information).
2. Han har faktisk mappet cykelstier i overensstemmelse med wiki
dokumentationen ( http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Key:cycleway ), der
siger:
"A track is a cycle path that is not on a road. This value is redundant
when used on highway=cycleway (or equally on highway=path). When used on
a different highway type (e.g. highway=secondary) it indicates that
there is a separate cycle path adjacent to the road, but it is *much
more common* to use a separate way tagged with highway=cycleway
instead." (min fremhævelse)
Ordet "adjacent" betyder ifølge min ordbog nærliggende eller
*tilstødende*. Wiki teksten giver altså en valgmulighed og siger
direkte, at separate "skyggestier" er det mest normale! Jeg mener
faktisk, at der for nogen tid siden (vistnok på osm-talk) blev foreslået
helt at droppe cycleway=track, da det var redundant i forhold til
highway=cycleway. Så Niels Beck har i hvert fald været i god tro.
3. Han er faktisk den første, der overhovedet har gjort noget for at
mappe cykelstier på de veje jeg har checket. Og det er på veje, som
oprindeligt blev mappet for 2 år siden. Så man kan jo ikke ligefrem
sige, at der udover Niels Beck har været den store entusiasme for at
mappe cykelstier i København. Man skulle da nærmest påskønne, at der er
nogen, der gider gøre noget ved sagen!
Problemer med Niels Becks arbejde: Der mangler dokumentation. Han har
ikke oploadet et eneste gps trace eller på anden vis angivet kilde til
arbejdet. Og så burde han med det samme have stoppet med yderligere
edits, da der blev rejst tvivl omkring hans arbejde her på listen.
Så, med mindre at det kan dokumenteres, at hans edits har gjort mere
skade end gavn, så synes jeg ikke at de skal rulles tilbage. I de fem
eksempler var der i hvert fald tilføjet faktisk information, og
tagningen er i mine øjne heller ikke ukorrekt i forhold til OSM standard.
Ole
Morten Kjeldgaard wrote:
> Jeg har kigget lidt på Niels Beck's data. Niels har været særdeles flittig
> og har i perioden 11.08.09 til 22.11.09 upload'et 451 changesets. Fra en
> kursorisk gennemgang kan jeg se at de omhandler mange steder på Sjælland,
> ikke kun København.
>
> Af diskussionen her på listen ser det ud til at flere ønsker at rulle Niels'
> edits tilbage.
>
> Det virker jo lidt drastisk at fjerne hele Niels' opus, men jeg har svært
> ved at se anden udvej med mindre nogen har tid og lyst til at gennemgå det
> hele for at se hvad der er værd at beholde og hvad der skal ud.
>
> Niels Beck selv har efter min mening været kontrær og uvillig til at forstå
> etiketten i OSM. Havde Niels haft lidt villighed til at lytte kunne vi nok
> have undgået at komme hertil.
>
> Jeg vedhæfter en tekstfil med id'er på Niels' changesets, så kan I selv gå
> ind og se om der er changesets der skal tages ud af listen. Ellers mener jeg
> at det som udgangspunkt må være dem der skal rulles tilbage.
>
> Vi skal også beslutte hvem der skal gøre det, og hvornår. Evt. kan vi dele
> listen op i flere stumper. Givet at det første changeset er flere måneder
> gammelt vil tilbagerulningen potentielt give anledning til konflikter og kan
> blive møjsommelig.
>
> Mvh,
> Morten aka mok0
>
>
>
>
> ------------------------------------------------------------------------
>
> _______________________________________________
> Talk-dk mailing list
> Talk-dk at openstreetmap.org
> http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
More information about the Talk-dk
mailing list