[Talk-dk] Svar: Re: Forslag til retningslinjer for cykelstier

Erik Klausen ekl at hjemmebedst.dk
Ons Nov 25 09:46:26 GMT 2009


Hej.

Vores kortlægning handler i bund og grund om at give cyklisten et praj om hvad han skal forvente, når han cykler ad en vej. Et kort skal ikke dokumentere alle detaljer i virkeligheden, kun de detaljer, der er nødvendige for at orientere sig.
Hvis vi markerer en cykelsti som et track på en bilvej (highway=unclassified, cycleway=track) så vil cyklisten næppe tro at cykelstien fortsætter ubrudt over et vejkryds. Han ved godt at der sker noget specielt ved vejkryds, så en detailmarkering ville være en forstyrrende detalje. Det vil ikke bidrage til overblikket.

Så er der steder hvor cykelstien trækker sig 10 meter til siden for at passere en krydsende vej udenfor krydset, og for at give cyklisten vigepligt. Her bør kortet nok vise de faktiske forhold, dvs. en highway=cycleway. Både for at forberede cyklisten, og for at give ham en generel tillid til at alle detaljer er med i kortet. 

Et tag som Morten foreslår, kunne være en ide. Jeg ved ikke lige hvordan tracks og curbeds vil adskille sig, bortset fra det vejledningsbillede der ligger i wikien. Her er cykelstien dobbeltrettet i den ene side, og hvis det er den oprindelige ide med "track", så skal vi helt klart have en ny tag. 

Hvordan markerer vi bedst en cykelsti; som tilføjelse på en vej, eller som separat highway? 
Min holdning er at vi skal lade maskinerne arbejde. Hvis det er muligt, skal vi tilføje cykelstien til bilvejen, og lade rendereren om at markere stien. Derved får vi automatisk lagt forløb og navn på cykelstien, hvilket er smart af hensyn til routing-softwaren. Cyklisten skulle gerne have at vide, at han skal "dreje til højre ad Amagerbrogade", ikke "dreje til højre ad separat cykelsti"

Et par detaljer: Cyclewayen bør hedde "curbed", ikke "curb". En curb er selve kanten.
Og forslaget om at tegne en skyggesti og markere bilvejen med cycleway=no, synes jeg ikke duer. Færdselsloven siger at man ikke må cykle på cykelstien, hvis cyklen, evt. en anhænger, fylder for meget. Derfor skal cycleway=no ikke bruges, med mindre det drejer sig om motorvej eller motortrafikvej. Så er det op til routing-softwaren at finde cykelstien i stedet for vejen. 

Så, nu har jeg vist tømt min buffer :-)

mvh. Erik Klausen
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/attachments/20091125/af0ee0db/attachment.html>


More information about the Talk-dk mailing list