[Talk-dk] Find vej i Grib Skov

Morten Kjeldgaard mok at bioxray.au.dk
Ons Okt 14 12:25:33 BST 2009


Jeg faldt lige over dette link i dagspressen [0]. Et projekt med  
deltagelse af KMS, Hillerød Kommune og FIF Hillerød Orientering om  
opstilling af 130 poster i Grib Skov.

Der er tilsyneladende ikke waypoints at finde på websiden, og  
udbyderne er i det hele taget ikke særligt gavmilde med data. Det ser  
ud til, at de satser på at sælge et hæfte med kort over ruter.

Men... det skal jo ikke hindre OSM i at opsøge og mappe disse poster  
ind som POI'er. Måske er der nogen i Grib Skov og omegn som vil påtage  
sig opgaven? Posterne har alle et nummer som måske skulle påhæftes med  
en "ref" tag.

Jeg vil foreslå, at posternes tagges således (i henhold til [1]):

tourism=information
information=guidepost
ref=*

Måske er der bedre forslag?

Mvh, Morten (mok0)


[0] http://www.findvejigribskov.dk/fif/findvejigribskov/index.asp
[1] http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Proposed_features/Guidepost



More information about the Talk-dk mailing list