[Talk-dk] KMS datasæt i OSM og ophavsret

frank at jkelloggs.dk frank at jkelloggs.dk
Lør Okt 31 13:53:51 GMT 2009


Hej Peter m.fl.

Tak for det grundige svar. Det har givet mig anledning til at revidere
mine egne opfattelser på et par punkter, hvilket jeg vil starte med at
redegøre for. På trods af et par justeringer i mit synspunkt, holder jeg
dog fast ved grundsubstansen i det, som jeg hidtil har argumenteret for.
Jeg bliver naturligvis nødt til at redegøre for, hvordan jeg på en række
punkter ikke deler de opfattelser, som du har fremlagt. Jeg tror vi alle
er interesserede i at nå frem til en konsensus i denne sag. Men omvendt
står det også klart, at vi for øjeblikket ser forskelligt på nogle
centrale emner. Så diskussionen anser jeg for at være nødvendig. Jeg
oplever heldigvis, at vi lytter til hinandens argumenter og i øvrigt
forholder os sagligt til sagen (dog uden at være jurister) - så før eller
siden er jeg sikker på, at vi finder frem til en konsensus.

Dog først en strukturel betragtning om, hvor sagen står lige nu:
- Der er behov for en umiddelbar afklaring af om to specifikke datasæt fra
KMS hører til i OSM eller ej.
- Og så er der en mere principiel problemstilling, som handler om, hvordan
løsningen af den aktuelle sag kan generaliseres til fremtidige lignende
tilfælde. Den principielle problemstilling handler om, hvilke minimumskrav
der skal være opfyldt for, at et datasæt kan siges at være
OSM-kompatibelt.
Virker det som en korrekt betragtning?

Herefter en præcisering/rettelse til min egen brug af betegnelsen
"fraskrivning af ophavsret":
Som du skriver Peter, er det rigtigt, at man som producent af et værk på
frie betingelser stadig kan gøre krav gældende, som den der har
ophavsretten. Kan det passe, at det også har relation til det lovgrundlag,
som man finder i den danske lov om ophavsret §6, som handler om at hvis
flere parter producerer et fælles værk, så kan enkelte af disse stadig
godt forfølge eventuelle krænkelser af denne fælles ophavsret?

I den forstand finder jeg det i hvert fald rigtigt, som du skriver, at man
ikke fraskriver sig sin egen ophavsret (copyright) ved at udgive et værk
som CC-BY-SA og andre lignende frie licensformer. Det handler vel snarere
om, at man tildeler brugerne af værket et bredere sæt af rettigheder, end
hvis værket udgives uden nogen følgetekst (?).

Lad mig fremdrage et par eksempler:

I CC-BY-SA-betingelserne, står der:
You are free:
- to Share — to copy, distribute and transmit the work.
- to Remix — to adapt the work.
[under betingelse af BY-SA]

I software-verdenens sidestykke GPL v. 2.0 står der:
1. You may copy and distribute verbatim copies of the Program's source
code [...]
2. You may modify your copy or copies of the Program or any portion of it
[...]
3. You may copy and distribute the Program [...]
[...]
[Under betingelse af du ikke re-licenserer værket på en måde, så brugerne
indskrænkes i de friheder, som de har fået via denne licens]

Når man som værkproducent har tildelt sine brugere sådanne rettigheder, så
er det rigtigt, at ophavsretten ikke længere er en ekslusiv ret / eneret
til eksemplarfremstilling. Men jeg vil holde fast ved, at hvis sådanne
erklæringer ikke står anført på værket, så er det i udgangspunktet
behæftet med den ekslusive ophavsret, som eksempelvis er beskrevet i dansk
lov om ophavsret §§ 1 og 2.
I de tilfælde, hvor producenten har tildelt brugerne de nævnte
frihedsrettigheder, kan han/hun som allerede nævnt dog stadig godt gøre
krav gældende over for brugere, der har re-licenseret værket på en måde,
som fratager brugerne af det re-licenserede værk disse rettigheder -
hvilket jo var tilfældet med retssagen i USA. Er det korrekt forstået, at
det også er det, som henvisningen til Martin von Haller Grønbæk
underbygger?

Og det bringer mig så frem til det punkt, som jeg tror er vores uenigheds
omdrejningspunkt: Jeg har ikke i de to KMS-tilfælde set præcise
tilkendegivelser fra KMS, som tildeler brugerne af datasættene
rettigheder/friheder der svarer til dem, der gives til brugeren i
CC-BY-SA. (Og nu må folk så rette mig hvis jeg tager fejl:) Men jeg
forstår i hvert fald både Peters og Mortens synspunkter således, at på
trods af, at det ikke direkte kan læses ud af den pålydende tekst på
producentens hjemmeside, så er det okay at antage, at det var det, som
producenten faktisk mente.
Peter, du nævner en række eksempler på, hvordan bestemte FOSS-projekter af
og til re-licenseres. Det er jeg enig i, at der ikke er noget problematisk
i. Men MySQL, Firefox, Perl er jo alle sammen værker, der ligger ude i den
"rigtige" ende af frihedsskalaen, hvad angår de rettigheder som brugerne
af værkerne tildeles. I alle tilfældene har udviklerne inkluderet en
licens-fil i værket, som giver brugerne det nødvendige sæt af
frihedsrettigheder. Som eksempel på det modsatte, bør også nævnes, at på
trods af, at jeg også får adgang til visse former for kildekode fra mange
kommercielle softwareproducenters SDK'er, så er det ofte behæftet med en
licens, som ikke giver mig lov til at genudgive det som GPL, LGPL e.l. Og
jeg må heller ikke bygge det ind i et eksisterende FOSS-projekt, fordi et
sådan projekt derved vil blive "tainted". Jeg kan f.eks. minde om, at det
kun er et par år siden, at Suns Java overgik til at kunne klassificeres
som fri software (via licensering under GPL). Men før den tid måtte Java
ikke distribueres med i de frie Linux-distributioner. Så det er kort sagt
ikke en selvfølge, at alt, der er såkaldt "frit tilgængeligt", er behæftet
med de nævnte frihedsrettigheder i forhold til brug.

Det, der giver mig en urolig nattesøvn for øjeblikket er, at vi ved at
inkludere KMS-data i OSM giver OSM-brugerne flere friheder end vi egentlig
har grundlag for at gøre på basis af den pålydende ordlyd af de tekster,
der for øjeblikket findes fra KMS' side. Ganske enkelt fordi der i
KMS-teksterne ikke positivt forekommer udsagn i stil med: "Du må kopiere
data. Du må tilpasse data. Du må distribuere data. Du må blande data med
andre data og videredistribuere resultatet." I den forbindelse er det ikke
tilstrækkeligt at støtte sig til, at der ikke står det modsatte. Det
gælder for langt størstedelen af det materiale, som kan findes på nettet,
at det må downloades frit uden at det koster penge. Men med mindre andet
er angivet, er materialet altid behæftet med den eksklusive ophavsret som
tilhører forfatteren til værket. Så brugeren af værket har ikke i
udgangspunktet de nævnte rettigheder. Det får han/hun først i det øjeblik
forfatteren til værket som en aktiv handling tildeler brugerne rettigheder
ved eksempelvis eksempelvis at skrive "Dette værk stilles til rådighed for
offentligheden under betingelserne af CC-BY-SA [eller GPL, LGPL, etc.]".

I den sidste del af dit indlæg redegør du for forhold, som vedrører det
som du betegner som din egen daglige erfaring med adresse-datasæt. Det
synes jeg naturligvis lyder interessant. Men jeg vurderer dog, at disse
betragtninger primært vedrører dine egne private projekter. Som jeg skrev
i min første mail til dig, anfægter jeg ikke på nogen måde din brug af
diverse datasæt i egne private projekter. Hvis du i din kontakt med
Grontmij | Carl Bro er kommet i besiddelse af udsagn, som positivt
specificerer, at brugerne af datasættet har de nævnte sæt af
frihedsrettigheder (hvorved det kan klassificeres som Creative Commons) -
så er det vel sådanne tilkendegivelser, der er nødvendige at fremlægge som
grundlag for importen af data til OSM. Du skriver eksempelvis, at
basis-informationerne i BBR-delen af OSAK "kan anvendes og videreformidles
frit". Jeg drager ingen antagelser om det hverken er korrekt eller forkert
(men jeg synes da bestemt det lyder dejligt). Det jeg påpeger er, at
dokumentation for dette udsagn har været fraværende som grundlag for
importen af KMS 2002 til OSM. Jeg kan i hvert fald sige, at jeg som bruger
af OSM vil blive glad, hvis du kan dokumentere, at det faktisk forholder
sig sådan.


Med venlig hilsen
Frank






More information about the Talk-dk mailing list