[Talk-dk] Må vi præsentere: Tranbjerg!

Johnny Rose Carlsen osm at wenix.dk
Søn Sep 20 14:00:32 BST 2009


Hej Erik,

Tak for rapport og indsats, det ser rigtig godt ud :)

Vi må se om vi også kan få arrangeret et lignende arrangement på
Sjælland.

Med venlig hilsen,
 - Johnny Carlsen


ekl at hjemmebedst.dk wrote:

> Hej alle.
> 
> Weekenden 19-20. september var afsat til et map party i Tranbjerg ved
> Århus. Og lørdag formiddag, klokken 10, mødtes vi på
> parkeringspladsen ved Tranbjerg station. Vi var ialt 7 der mødte frem
> med cykel og GPS. Vi skulle selvfølgelig lige checke hinandens
> udstyr, og snakke lidt generelt om kortlægning, nu vi var samlet. Og
> så skulle vi på arbejde! Freek havde lavet et forslag til opdeling af
> byen, og da vi havde fået hver vores sektor, drog vi ud for at måle
> op. Hans var til fods, og tog vejene nord for Odderbanen. Erik fik
> stykket mellem banen og Grønløkke alle, Morten fik stykket syd for
> Grønløkke alle. Øst for landevejen var det Freek, vores tilflytter
> fra Holland; Esben og Katrine, der var kommet fra Odense for at prøve
> at være med, og Morten fra Horsens-kanten, der delte området.
> 
> Vi kløede på til klokken 12.30, hvor vi fandt et sted at spise. På det
> tidspunkt var det meste af byen faktisk målt op, og en times tid efter
> frokost var vi færdige. Rundt regnet og i gennemsnit, men alligevel.
> Så det tog altså 3 timer, ganget med 6 hold, at kortlægge en rimeligt
> stor forstad.
> 
> Map partyet havde flere fordele: For det første fik vi fyldt en hvid
> plet på kortet, dernæst var det rart at møde nogle ligesindede og se,
> at disse nørder faktisk også er mennesker, og så fik vi udvekslet en
> masse små tips og tricks. Esben havde lavet et "OpenStreetMap
> Surveyor"-skilt og syet på rygsækken. Freek havde et A5-ark, der
> forklarede om OSM-projektet, som han kunne vise til folk der undrer
> sig over at sådan en snushane lister rundt i området. Selv snakkede
> jeg med 2 beboere under opmålingen, for at fortælle hvad jeg lavede
> på deres villavej.
> 
> Vi skal helt sikkert af sted igen; vi blev enige om at vi sagtens
> kunne nå en omgang mere inden vintermørket kommer. Men mere herom i
> en anden mail.
> 
> Nå, jeg har en masse veje, der skal lægges ind. De andre er allerede i
> gang, kan jeg se!
> 
> mvh.
> Erik Klausen




More information about the Talk-dk mailing list