[Talk-dk] Svar: Re: Adresser over på hinanden

Peter Brodersen peter at ter.dk
Lør Feb 13 01:15:15 GMT 2010


Hej,

Yep, under alle omstændigheder er det relevant at se, om der er sket
noget ved de importerede nodes. Hvis der er det, skal vi naturligvis
forholde os til det.

Det er let nok at finde de nodes, der er blevet flyttet, og så isolere
dem i et eller andet omfang. Vi har alt andet lige al data og al
historik, som vi kan bearbejde.

Jeg har lige scriptet en hurtig gennemgang frem. Der er 9.999*
KMS-nodes, som er blevet opdateret efter importen. Jeg har ikke kigget
nærmere på hvilke ændringer, der er tale om.

Ved en større fremtidig operation vil det så være muligt at finde ud
af, om punkterne er blevet flyttet, eller om der blot er tilføjet
information dertil. Det har aldrig været planen at "dræbe" yderligere
information til et punkt.

Til gengæld er det derudover også en interessant snak om hvorvidt
informationer altid skal være koblet op til adresse-punktet. Man kan
forestille sig steder som fx Fårup Sommerland, som officielt ligger på
Pirupvejen 147, 9492 Blokhus, men det mere giver mening at placere et
forlystelses-ikon inde på selve området. Bygger Fårup Sommerland ud,
kan forlystelses-noden også tilsvarende flyttes, så det ligger mere
centralt i forlystelsesparken, også selv om adressen ikke flytter sig
overhovedet.

Men har folk tilføjet informationer til et adresse-punkt, fx en butik,
vil jeg tro, at vi kan blive enige om, at det er fordi, butikken
ligger på den adresse. Derfor vil en præcisering af positionen -
uanset om den kommer manuelt eller fra et friskt datasæt - ikke
indebære, at butikken skal adskilles fra punktet (eller i øvrigt
slettes).

- Peter Brodersen



* 9.999 er faktisk det reelle tal, ifgl. seneste denmark.osm. Der var
2147630 kms-noder i alt, hvor 2137625 havde xybot (som opdaterede alle
noder med land umiddelbart efter import) på som seneste bruger, og 6
med findvej som seneste bruger. Top 10 for ændrede noder er:
   1347 Erik Klausen
   1118 tktreload
    821 polderrunner
    778 jlhobbs
    583 Morten Bek Ditlevsen
    571 sfromis
    535 mok0
    364 AJenbo
    283 Hjart
    276 Ole Laursen


2010/2/13 Morten Kjeldgaard <mok at bioxray.dk>:
>
> On 12/02/2010, at 01.28, Peter Brodersen wrote:
>
>> Jeg stod for adresse-importen, og arbejder også for at få et mere
>> opdateret datasæt. Det betyder også, at jeg ved en opdatering regner
>> med at slette de adressepunkter, jeg har importeret fra KMS for at
>> erstatte dem med et friskt sæt (der vel at mærke er mere præcist)
>
> I mange tilfælde er KMS punkterne blevet genbrugt til at markere f.ex.
> cafeer, supermarkeder mm. Det vil være meget uheldigt at overskrive
> noderne uden at tjekke om der er tilført yderligere data.
>
> Jeg har enkelte steder flyttet KMS knuderne hvis de har være placeret
> forkert, i sådanne tilfælde har jeg ganske enkelt ændret source:KMS
> til source:survey.
>
> -- Morten
>
>
> _______________________________________________
> Talk-dk mailing list
> Talk-dk at openstreetmap.org
> http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
>




More information about the Talk-dk mailing list