[Talk-dk] Sammenhold adresse-positioner fra OSM med AWS

Peter Brodersen peter at ter.dk
Man Feb 15 07:43:46 GMT 2010


Hej,

2010/2/15 Peter Brodersen <peter at ter.dk>:
> En opdaterings-funktion kan automatiseres fuldstændigt, blot med
> udgangspunkt i en håndfuld node-ids som eneste input.
> Tanken er, at den blandt andet kan gøre oprydning af store klumper som
> dem her let:
> http://www.openstreetmap.org/?lat=55.645672&lon=12.283896&zoom=18&layers=B000FTF

Jeg har nu leget lidt videre på mit script og har opdateret en
håndfuld noder i en klump i Albertslund.

For en god ordens skyld har jeg kun indlæst de noder, som ikke har
været ændret siden KMS-importen i sin tid (selv om scriptet netop blot
opdaterer lat/lng i eksisterende noder).

Før: http://osm.ter.dk/albertslund_before.png
Efter: http://osm.ter.dk/albertslund_after.png

Med hensyn til licens for brugen af AWS som datakilde, så er der ingen
problemer her:
http://digitaliser.dk/group/334445/profile
"Metoderne er offentligt tilgængelige, gratis at anvende og der er
ikke restriktioner på den videre anvendelse af output. "


Det er let at lave automatiske opdateringer baseret på vilkårligt
input. Jeg forestiller mig noget med at man som bruger kan indsætte en
URL fra osm.org eller uploade en OSM-fil (fx eksporteret fra osm.org)
- eller hvad der ellers måtte være lettest for folk. Vi kan snildt
begrænse opdateringer til ikke-ændrede KMS-noder helt i starten, hvis
vi vil starte forsigtigt ud.

Udgangspunktet er stadigvæk de eksisterende noder så en sådan
opdatering vil ikke tilføje nye adresser (som der er kommet mange af
på knap 10 år), fjerne forældede adresser eller opdatere ændrede
vejnavne (fx efter kommunalreformen). Præmisset er stadigvæk, at der
findes en vej med samme vejnavn, husnummer, postnummer og bynavn.

På længere sigt kunne jeg eventuelt få smidt noget OAuth ind over, så
det ikke er min osm-bruger, der kommer til at stå for alle
ændringerne.


Men hvilke forslag til typer af input har I for en sådan tjeneste?

- Peter Brodersen




More information about the Talk-dk mailing list