[Talk-dk] Sammenhold adresse-positioner fra OSM med AWS

Rasmus Vendelboe r.vendelboe+osm at gmail.com
Ons Feb 17 15:52:02 GMT 2010


Hello,

Personligt synes jeg egentligt bare <du> burde starte en massekorrektion* af
husnummerdata vha. AWS-servicen, for det er noget fjollet noget at lave
selv, når der er et "godt" datasæt til fri rådighed. Selvfølgelig med
forbehold for den promille af data som nogle allerede har ændret i, da man
må antage den er mest "korrekt" indtil videre.
Ift. KMS importen så jeg gerne to ændringer i datatagningen: 1) Indfør en
mere præcis ændringsdato, nu står der (kms:last_updated = 2002) og det er
imho for upræcist hvis du går i gang med en importservice, der synes
begrænset til et vist antal korrektioner om dagen. 2) En mere præcis note
om, at data'en er en automatisk placering fra AWS/KMS side af (nu står der
source = KMS (2002), hvilket kun er forståeligt for de indviede eller de der
gider google løs for at finde en rodet wikiside med flere informationer...).

Indtil videre kunne jeg dog godt tænke mig en manuel korrektion af husdata
omkring følgende tre positioner [1-3] i Århus. Det skulle give mig mulighed
for, rimeligt let, at sætte et par bygninger mere på kortet. Det er nemlig
lige til at klare i det her vejr :).


[1]
http://www.openstreetmap.org/?lat=56.1788&lon=10.16984&zoom=16&layers=B000FTF
[2]
http://www.openstreetmap.org/?lat=56.16138&lon=10.13521&zoom=16&layers=B000FTF
[3]
http://www.openstreetmap.org/?lat=56.16936&lon=10.17579&zoom=17&layers=B000FTF


Med venlig hilsen
Rasmus


2010/2/17 Peter Brodersen <peter at ter.dk>

> Hej,
>
> 2010/2/16 Polderrunner <opn-osm at ngc7000.org>:
>
> > Jeg har korrigeret en hel del KMS adresser med manglende apostroffer
> > (typisk gadenavne der ender på -allé). Hvis du i dit script sammenligner
> > adressedata bør du nok tage hensyn til varierende skrivemåde for ikke at
> > misse eksisterende adresser. Har de nye AWS adresser gadenavne med
> > specialtegn?
>
> Bum, ideelt burde jeg nok spørge på vejkode og kommunekode fra de
> oprindelige KMS-data, men grundet kommunalreformen har en del veje
> netop skiftet koder undervejs.
>
> AWS kan arbejde med en vis fleksibilitet. Det er dog kun én bestemt
> forespørgsels-type, jeg laver i øjeblikket ("ParseFullAddressTextLine"
> for de interesserede), og lige nu kører AWS lidt sløvt og ustabilt.
>
> Kan du finde et par noder, du har rettet? Så kan vi teste det.
>
>
> Adressenavngivning er i øvrigt en videnskab for sig selv. Eller, bare
> det var en videnskab, for i virkeligheden er der intet eksakt over
> det. Der findes retningslinjer, men kommunerne gider ikke altid at
> følge dem. Det betyder, at ud fra det officielle adressesæt findes der
> syv forskellige varianter af "H.C. Andersens Vej" og seks forskellige
> af "Johannes V. Jensens Vej". Det betyder også, at nogle veje hedder
> "... Allé" mens andre hedder "... Alle".
>
> Gadeobservationer hjælper heller ikke altid; det er flere steder set,
> en vej har sit navn stavet på forskellige måder på vejskilte i hver
> ende ad vejen! Ikke desto mindre vil gadeskiltene give mest mening i
> forhold til navigation. Står der "Johs V Jensens Vej" på vejskiltet,
> giver det også mening at bruge det vej for vejnavnet i OpenStreetMap,
> så folk ikke bliver forvirrede over at vejen ikke heder "Johannes",
> som vi måske har stående på vores kort. Andre eksempler er Gl., Nr.,
> Sdr. og Chr.
>
> I en tilsvarende kategori er der veje, hvis vejnavn rummer små
> begyndelsesbogstaver. Af dem findes der i OSAK kun seks styk:
>
> de Plessenvej
> Chr. d. IXs Vej
> Fr. d. 7's Gade
> Frederik d. II's Allé
> Kong Chr.D. X s Bro
> Poul la Cours Vej
>
> Fordi der langt oftere oprettes nye veje med manglende stort
> begyndelsesbogstav (typisk bare "nørregade" og den slags), er det én
> af de QA-tests, jeg har kørende på http://osm.ter.dk/
>
> Også her er der undtagelser. Jeg fik fx kortvarigt rettet "Overgaden
> oven Vandet" til "Overgaden Oven Vandet" (som den officielt hedder i
> OSAK), men jeg kunne se på rettelsen, at vejskiltene siger andet, så
> jeg fjernede min rettelse.
>
> (man kan i øvrigt se et af vejskiltene på
> http://www.findvej.dk/55.672855,12.591831?pov=150.16,-0.14,1 - i det
> omfang at vi må se på Street View-billeder :-) Der er vejskilte fra i
> hvert fald tre forskellige æraer, og de er trods alt konsekvente i at
> skrive "oven" med småt)
>
>
> I forhold til navngivningen af selve adresserne må vi lige se, hvad
> testen kommer frem til. Set udelukkende i forhold til AWS-brug er det
> rareste nok at adresserne forbliver som de er, men jeg har ikke den
> store holdning til det ellers. I forhold til vores OSM-arbejde ser jeg
> mest adresse-data som en assistance til to ting:
> 1. At finde områder, hvor der tydeligvis er adresser, men hvor der
> mangler at blive mappet.
> 2. At finde navne på de veje, man har tegnet ind efter sine traces,
> hvor man bare har kørt rundt i landskabet og ikke har meget andet
> viden end at man kørte på en vej.
>
> Effekten af at omdøbe vejnavne i KMS-data er vist ikke så stor i
> forhold til at der ikke er så meget at se udadtil, men på den anden
> side er det fint med passende data, og derudover skal vi heller ikke
> bekymre os om at designe til renderen.
>
>
> Slutteligt; jeg har nu opdateret en 4-5.000 adresser ved hjælp af mit
> script, hvor jeg ganske enkelt har kigget rundt på OSM-kortet, fundet
> områder med store blokke af punkter, valgt data-overlayet og blot
> klipkopieret alle noder i objektlisten og kastet dem efter mit
> import-indtastningsfelt. AWS kører nogle gange lidt sløvt og ustabilt,
> hvor den melder fejl på en adresse, som jeg godt kan slå op få
> minutter efter. Muligvis throttler den min forbindelse og afviser
> requests ved for mange forespørgsler; jeg må lige kigge lidt mere på
> dens reelle output, når den melder fejl. AWS-forespørgsler kommer fra
> min webserver, så det er desværre samme ip-adresse, som konstant
> spørger AWS-tjenesten igen og igen.
>
> Men sig endelig til, hvis I har områder med adresser, I gerne vil have
> opdateret. Smid en koordinat eller node-id, og jeg kigger på området.
> Igen, det er kun opdatering af eksisterende (uberørte) KMS-noder; jeg
> har stadigvæk til gode at kigge på de øvrige AWS-tjenester for at
> oprette nye adresser. Der findes store områder med "nybyggeri" (inden
> for de seneste 10 år), hvor det kunne være fantastisk at få hevet
> adresser ind som fx her: http://osm.org/go/0NWOM975U-
>
>
> - Peter Brodersen
>
> _______________________________________________
> Talk-dk mailing list
> Talk-dk at openstreetmap.org
> http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
>
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/attachments/20100217/b2303e25/attachment.html>


More information about the Talk-dk mailing list