[Talk-dk] Sammenhold adresse-positioner fra OSM med AWS

Rasmus Vendelboe r.vendelboe+osm at gmail.com
Ons Feb 17 19:07:19 GMT 2010


Hello igen,

Jeg burde nok have set på nogle af Peter Brodersens noder inden jeg skrev
første indlæg. Du har jo rent faktisk oprettet punktet osak:revision som
tilfredsstillede et af mine ønsker :).
Når du opdaterer punkter bør du dog, imho, fjerne "kms:county_name",
"kms:county_no" og "kms:last_updated", idet de ikke længere giver mening.
For god ordens skyld, så bør der både stå KMS 2002 + OSAK (201x) i
sourcetagget. Sålænge du bare flytter noder, og eller bruger data fra begge
kilder, så har de begge to (også selvom AWS data'en sandsynligvis stammer
fra KMS) krav på at blive kildeangivet i overenstemmelse med god skik jf.
ophavsretslovens §3. Det gør du (efter aws importeringen af de pågældende
~4000 punkter) imho ikke på nuværende tidspunkt.


Med venlig hilsen
Rasmus Vendelboe


2010/2/17 Rasmus Vendelboe
<r.vendelboe+osm at gmail.com<r.vendelboe%2Bosm at gmail.com>
>

> Hello,
>
> Personligt synes jeg egentligt bare <du> burde starte en massekorrektion*
> af husnummerdata vha. AWS-servicen, for det er noget fjollet noget at lave
> selv, når der er et "godt" datasæt til fri rådighed. Selvfølgelig med
> forbehold for den promille af data som nogle allerede har ændret i, da man
> må antage den er mest "korrekt" indtil videre.
> Ift. KMS importen så jeg gerne to ændringer i datatagningen: 1) Indfør en
> mere præcis ændringsdato, nu står der (kms:last_updated = 2002) og det er
> imho for upræcist hvis du går i gang med en importservice, der synes
> begrænset til et vist antal korrektioner om dagen. 2) En mere præcis note
> om, at data'en er en automatisk placering fra AWS/KMS side af (nu står der
> source = KMS (2002), hvilket kun er forståeligt for de indviede eller de der
> gider google løs for at finde en rodet wikiside med flere informationer...).
>
> Indtil videre kunne jeg dog godt tænke mig en manuel korrektion af husdata
> omkring følgende tre positioner [1-3] i Århus. Det skulle give mig mulighed
> for, rimeligt let, at sætte et par bygninger mere på kortet. Det er nemlig
> lige til at klare i det her vejr :).
>
>
> [1]
> http://www.openstreetmap.org/?lat=56.1788&lon=10.16984&zoom=16&layers=B000FTF
> [2]
> http://www.openstreetmap.org/?lat=56.16138&lon=10.13521&zoom=16&layers=B000FTF
> [3]
> http://www.openstreetmap.org/?lat=56.16936&lon=10.17579&zoom=17&layers=B000FTF
>
>
> Med venlig hilsen
> Rasmus
>
>
> 2010/2/17 Peter Brodersen <peter at ter.dk>
>
> Hej,
>>
>> 2010/2/16 Polderrunner <opn-osm at ngc7000.org>:
>>
>> > Jeg har korrigeret en hel del KMS adresser med manglende apostroffer
>> > (typisk gadenavne der ender på -allé). Hvis du i dit script sammenligner
>> > adressedata bør du nok tage hensyn til varierende skrivemåde for ikke at
>> > misse eksisterende adresser. Har de nye AWS adresser gadenavne med
>> > specialtegn?
>>
>> Bum, ideelt burde jeg nok spørge på vejkode og kommunekode fra de
>> oprindelige KMS-data, men grundet kommunalreformen har en del veje
>> netop skiftet koder undervejs.
>>
>> AWS kan arbejde med en vis fleksibilitet. Det er dog kun én bestemt
>> forespørgsels-type, jeg laver i øjeblikket ("ParseFullAddressTextLine"
>> for de interesserede), og lige nu kører AWS lidt sløvt og ustabilt.
>>
>> Kan du finde et par noder, du har rettet? Så kan vi teste det.
>>
>>
>> Adressenavngivning er i øvrigt en videnskab for sig selv. Eller, bare
>> det var en videnskab, for i virkeligheden er der intet eksakt over
>> det. Der findes retningslinjer, men kommunerne gider ikke altid at
>> følge dem. Det betyder, at ud fra det officielle adressesæt findes der
>> syv forskellige varianter af "H.C. Andersens Vej" og seks forskellige
>> af "Johannes V. Jensens Vej". Det betyder også, at nogle veje hedder
>> "... Allé" mens andre hedder "... Alle".
>>
>> Gadeobservationer hjælper heller ikke altid; det er flere steder set,
>> en vej har sit navn stavet på forskellige måder på vejskilte i hver
>> ende ad vejen! Ikke desto mindre vil gadeskiltene give mest mening i
>> forhold til navigation. Står der "Johs V Jensens Vej" på vejskiltet,
>> giver det også mening at bruge det vej for vejnavnet i OpenStreetMap,
>> så folk ikke bliver forvirrede over at vejen ikke heder "Johannes",
>> som vi måske har stående på vores kort. Andre eksempler er Gl., Nr.,
>> Sdr. og Chr.
>>
>> I en tilsvarende kategori er der veje, hvis vejnavn rummer små
>> begyndelsesbogstaver. Af dem findes der i OSAK kun seks styk:
>>
>> de Plessenvej
>> Chr. d. IXs Vej
>> Fr. d. 7's Gade
>> Frederik d. II's Allé
>> Kong Chr.D. X s Bro
>> Poul la Cours Vej
>>
>> Fordi der langt oftere oprettes nye veje med manglende stort
>> begyndelsesbogstav (typisk bare "nørregade" og den slags), er det én
>> af de QA-tests, jeg har kørende på http://osm.ter.dk/
>>
>> Også her er der undtagelser. Jeg fik fx kortvarigt rettet "Overgaden
>> oven Vandet" til "Overgaden Oven Vandet" (som den officielt hedder i
>> OSAK), men jeg kunne se på rettelsen, at vejskiltene siger andet, så
>> jeg fjernede min rettelse.
>>
>> (man kan i øvrigt se et af vejskiltene på
>> http://www.findvej.dk/55.672855,12.591831?pov=150.16,-0.14,1 - i det
>> omfang at vi må se på Street View-billeder :-) Der er vejskilte fra i
>> hvert fald tre forskellige æraer, og de er trods alt konsekvente i at
>> skrive "oven" med småt)
>>
>>
>> I forhold til navngivningen af selve adresserne må vi lige se, hvad
>> testen kommer frem til. Set udelukkende i forhold til AWS-brug er det
>> rareste nok at adresserne forbliver som de er, men jeg har ikke den
>> store holdning til det ellers. I forhold til vores OSM-arbejde ser jeg
>> mest adresse-data som en assistance til to ting:
>> 1. At finde områder, hvor der tydeligvis er adresser, men hvor der
>> mangler at blive mappet.
>> 2. At finde navne på de veje, man har tegnet ind efter sine traces,
>> hvor man bare har kørt rundt i landskabet og ikke har meget andet
>> viden end at man kørte på en vej.
>>
>> Effekten af at omdøbe vejnavne i KMS-data er vist ikke så stor i
>> forhold til at der ikke er så meget at se udadtil, men på den anden
>> side er det fint med passende data, og derudover skal vi heller ikke
>> bekymre os om at designe til renderen.
>>
>>
>> Slutteligt; jeg har nu opdateret en 4-5.000 adresser ved hjælp af mit
>> script, hvor jeg ganske enkelt har kigget rundt på OSM-kortet, fundet
>> områder med store blokke af punkter, valgt data-overlayet og blot
>> klipkopieret alle noder i objektlisten og kastet dem efter mit
>> import-indtastningsfelt. AWS kører nogle gange lidt sløvt og ustabilt,
>> hvor den melder fejl på en adresse, som jeg godt kan slå op få
>> minutter efter. Muligvis throttler den min forbindelse og afviser
>> requests ved for mange forespørgsler; jeg må lige kigge lidt mere på
>> dens reelle output, når den melder fejl. AWS-forespørgsler kommer fra
>> min webserver, så det er desværre samme ip-adresse, som konstant
>> spørger AWS-tjenesten igen og igen.
>>
>> Men sig endelig til, hvis I har områder med adresser, I gerne vil have
>> opdateret. Smid en koordinat eller node-id, og jeg kigger på området.
>> Igen, det er kun opdatering af eksisterende (uberørte) KMS-noder; jeg
>> har stadigvæk til gode at kigge på de øvrige AWS-tjenester for at
>> oprette nye adresser. Der findes store områder med "nybyggeri" (inden
>> for de seneste 10 år), hvor det kunne være fantastisk at få hevet
>> adresser ind som fx her: http://osm.org/go/0NWOM975U-
>>
>>
>> - Peter Brodersen
>>
>> _______________________________________________
>> Talk-dk mailing list
>> Talk-dk at openstreetmap.org
>> http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
>>
>
>
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/attachments/20100217/bf4e59cd/attachment.html>


More information about the Talk-dk mailing list