[Talk-dk] Håber i laver noget

Esben Damgaard maillist at hvemder.dk
Ons Feb 24 15:34:37 GMT 2010


Jeg har ikke haft lyst til at cykle og mappe i meget lang tid nu. Ikke 
fordi jeg ikke vil mappe, men fordi kulden og sneen/isen gør det mindre 
sjovt. I har det sikkert på samme måde.
Da mit hjerte(og hjerne..?) dog stadig brænder for OSM er jeg begyndt at 
lave detaljer på de ting der allerede ligger i OSM og tilføje nye 
punkter ud fra informationer på nettet.

Jeg kan finde på at hente en liste af cafeer i Odense frem, og så sætte 
nogle af dem jeg kender ind. Vi har jo adresse punkter i OSM :)
Jeg tilføjer opening_hours, og f.eks. om der er internet. Der er et hav 
af informationer man kan lægge ind.
F.eks. ved jeg også at ved banken inde i byen er der en atm i siden af 
bygningen. Den skal da med på kortet!

Ved siden af dette udvikler jeg så et lille program der kan udnytte 
nogle af disse informationer. http://github.com/Ebbe/poiguides . Det kan 
ikke så meget endnu, men det er hyggeligt at udvikle. Det er lavet til 
at køre på Neo Freerunners. PT. kan det f.eks. vise mig det nærmeste 
*åbne* supermarked, og sende punktet videre til mit navigationsprogram.

Netop det med åbningstider synes jeg er smart, og som jeg før havde 
fuldstændig overset når jeg mappede. Nu finder jeg det lokale 
supermarkeds hjemmeside og lægger åbningstiden ind derfra.
Praktisk hvis du står fuld i byen og vil vide hvilken bager der snart 
har åbent.. ;)

Så håber derfor i har travlt med at hjælpe OSM selvom vinteren er lang :)


Hilsen
Esben Damgaard






More information about the Talk-dk mailing list