[Talk-dk] Grønland på OSM?

Polderrunner opn-osm at ngc7000.org
Ons Mar 17 18:46:20 GMT 2010


Det lyder rigtig godt. Sørg for at få bekræftet at vi kan anvende data 
tegnet af efter deres fotos under OSM licensen. Hvordan har du tænkt 
dig, at deres data skal gøres tilgængeligt rent teknisk? WMS server?

Jeg har selv bidraget noget til Grønland, især er jeg ansvarlig for en 
stor del af kystlinien i Syd- og Vestgrønland.

Hvad mangler der på Grønland. Masser. F.eks. byer og bygder, 
landskabsnavne (fjorde, øer, halvøer etc), søer og floder. Kystlinien i 
Øst- og Nordgrønland er meget grov (import af lavopløselig GADM data) og 
kan gøres meget bedre med brug af Landsat foto. Og hvis nogen gider, så 
mangler der stadig "lidt" indlandsis og gletchere  :-) (jeg er begyndt i 
Sydgrønland men overlader gladeligt opgaven til andre).

Ole

Morten Jagd Christensen (MJC) wrote:
> Hej alle
> 
> Jeg håber det ikke er alt for meget ved siden af formålet med listen, men
> Grønland og Danmark er jeg ikke helt separerede endnu ;-)
> 
> Jeg har en vis interesse i Grønland og i den anledning har jeg bemærket 
> at der er
> temmelig begrænset OSM dækning. Dels er der nok ikke så mange der går 
> rundt med
> GPS og mapper og dels er Yahoo billederne ikke så detaljerede at der kan 
> traces meget.
> 
> Jeg har derfor sendt en forespørgsel til Asiaq.gl som har leveret 
> detaljerede billeder
> til Google earth og spurgt om der er muligheder for at benytte deres kort.
> 
> De vendte hurtigt tilbage og er særdeles positive overfor at donere data 
> til OSM. Se svaret nedenfor.
> 
> Jeg skal derfor først høre om der er nogen her i forumet der har sammen 
> interesse så jeg undgår at træde
> nogen over tæerne?
> 
> Derefter vil jeg så spørge om der er nogen der vil være interesseret i 
> at samarbejde om dette projekt.
> Det lyder som om der ligger en del data over veje og bygninger som kan 
> importeres i OSM og
> det vil i hverttilfælde spare noget remote tracing.
> 
> 
> Med venlig hilsen
> 
> Morten Jagd Christensen
> 
> 
> -------------------------------
> 
> Hej Morten,
> Tak for din henvendelse. Vi har allerede et stort ønske om at se 
> grønlandske data på OSM.
> Raster data:
> Jeg står for kontakten til Google, NASA, Microsoft, Yahoo og andre, som 
> vi har været undervejs med at levere raster data til.
> 
> Indtil nu er det lykkedes at få data leveret og vist på Google 
> Earth/Maps samt at få leveret data til Nasa – de har dog ikke vist det 
> endnu her et år efter.
> 
> Jeg har haft en kontakt til Yahoo, der dog ikke svarede efter et stykke 
> tid, og samme hos Microsoft/Bing maps. Vi var ellers meget opsatte på 
> Yahoo, da deres service jo også anvendes i OSM.
> 
> Sidste forår havde jeg også kontakt til Open Aerial Map, men projektet 
> var jo på noget lavt blus på daværende tidspunkt. Imidlertid har jeg 
> fået fornyet kontakten, da OAM igen er ved at komme op og stå så småt.
> 
> Vi vil meget gerne have genoptaget kontakten til Yahoo, så enhver hjælp 
> hertil vil være påskønnet.
> Vektor data:
> Vi er undervejs med leverance af vektor data til Google Earth/Maps i 
> form af vejmidter, bygninger, offentlige anlæg, landpolygoner og 
> lignende. De har fået forsendelsen omkring jul, men ikke vist det endnu.
> 
> Med hensyn til OSM var kontakten igangværende sidste forår men døede ud 
> af forskellige årsager. Jeg har dog fået vakt den lidt til live igen her 
> efter nytår, men vi er dog ikke kommet videre.
> 
> Første knast er rettighederne omkring data, der skal afklares. Vi 
> forestiller os en donation i form af en engangsleverance, som OSM kan 
> brygge videre på. Der skal derfor laves en aftale, der tager hensyn til 
> OSM’s licenser og frigør de anvendte data fra vores copyright – således 
> at data netop kan videreudvikles i OSM regi.
> 
> Næste knast er konvertering fra MapInfo TAB til OSM anvendte formater. 
> GPX eksempelvis? Vi har FME installeret, der dog kun kan læse OSM xml 
> data, men ikke skrive.
> 
> Hvis det ikke lykkes at levere vektor data til OSM eller rasterdata til 
> Yahoo til brug i OSM editorer, vil der dog være mulighed for OSM for at 
> trække wms lag ind fra vores nationale system _http://dk.nunagis.gl_. En 
> wms streng for getcapabilities her til vil være: 
> _http://dk.nunagis.gl/wms?servicename=nuk0600_wms_ortofoto_. Man er 
> velkommen til at bruge vores WMS service, men der kan dog være 
> performance problemer.
> 
> Summa summarum: Tusind tak for henvendelsen. Vi vil meget gerne gå 
> videre på konkret hold, og have assistance her til fra dig og andre.
> 
> Karl Brix Zinglersen
> 
> 
> ------------------------------------------------------------------------
> 
> _______________________________________________
> Talk-dk mailing list
> Talk-dk at openstreetmap.org
> http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk




More information about the Talk-dk mailing list