[Talk-dk] Imports i Danmark

Morten Kjeldgaard mok at bioxray.dk
Man Nov 29 09:35:12 GMT 2010


Johnny skrev:

> Hvilke imports har vi i Danmark (inkl. Grønland, Færøerne)?, og er de
> kompatible med den kommende licensændring?

Ak ja, den licensændring. Personligt har jeg accepteret ODbL og har  
ikke som sådan noget imod at ændre licensen, men jeg mener det er et  
halsløst og håbløst foretagende, hvis væsentligste effekt er at  
splitte OSM og bidrage til forvirring omkring alt det arbejde der er  
gjort til nu. Jeg forstår godt diskussionen om, at CC-BY-SA har nogle  
mangler i forhold til at OSM er en database, men i praksis har det  
ingen betydning IMHO. Jeg tror de fleste bidragydere er tilfredse med,  
at OSM er fuldstændig frit tilgængeligt, men at der samtidig er en  
sikkerhed for, at andre ikke bare kan kopiere vores data uden at give  
noget igen (læs: Google, Krak, osv). Noget for noget.

> Jeg kender kun til OSAK importen, men jeg synes at have hørt om import
> af tankstationer og der var vidst også engang tale om nogle imports på
> Grønland.

Som den der forestod importen af Statoil tankstationer vil jeg lægge  
hovedet på blokken og mene, at Statoil og sikkert også andre  
bidragydere, er fuldstændig, bedøvende ligeglade med om det er den ene  
eller anden copyleft licens vi anvender. Statoil angiver som eneste  
betingelse, at de ikke vil blive gjort ansvarlige hvis informationen i  
OSM ikke er korrekt. Jeg skal gerne skrive og spørge, men mener det er  
umuligt at gøre før der er helt klarhed over den nye licens.

-- Morten (mok0)




More information about the Talk-dk mailing list