[Talk-dk] Aftale om ortofotos for Danmark - work in progress

Peter Brodersen peter at ter.dk
Ons Sep 8 13:31:07 BST 2010


Hej,

En stærk mapping-ressource er gode ortofotos (luftfotos taget
vinkelret mod jorden) at tegne efter. Yahoo! stiller deres luftfotos
til rådighed, omend kvaliteten ikke altid er lige høj, og kun dækker
dele af Danmark. Her er det fx ret tydeligt at se på skovene, hvor
kortet går til:
http://osm.org/go/0NTSj6a--

Jeg har derfor taget kontakt til Fugro Aerial Mapping A/S, som er den
virksomhed, der købte ScanKort (der var én af luftfoto-pionererne i
Danmark) for at høre, om de var interesseret i at stille ortofotos til
rådighed til at mappe efter.

Det er de ikke afvisende over for, og jeg skal derfor mødes med dem på
fredag for at snakke om de nærmere detaljer og for at sikre mig, at
der ikke vil være licensmæssige problemer.

Et forsigtigt skøn tyder på, at vi kommer til at få adgang til
luftfotos fra 2005 til brug i udviklingsværktøjer, hvilket klart
hjælper på størstedelen af landet.

Hvis det lykkedes, skal vi ikke være bange for, at vi kommer til at
kede os fremover :-) Dog, intet er sikkert endnu, og de har
naturligvis fuld ret til at bestemme, om de vil stille et så stort
datamateriale frivilligt til rådighed eller ej. Dertil kommer
implementationsdetaljerne, men jeg sørger for at få opdateret wikien
med passende dokumentation, når vi når dertil.

Forvent at høre mere i weekenden.

- Peter Brodersen



More information about the Talk-dk mailing list