[Talk-dk] OpenStreetMap bruges i Arbejdstilsynets interne android app.

Morten Kjeldgaard mok at bioxray.dk
Man Jun 6 21:31:01 BST 2011


On 06/06/2011, at 22.10, Peter Brodersen wrote:

> Hej,
>
> 2011/6/6 Jonas Häggqvist <rasher at rasher.dk>:
>
>>> "Det offentlige" er jo ikke et individ, men mange og med mange  
>>> forskellige
>>> holdninger og interesser. Jeg synes vi skal lade (og ligefrem  
>>> opfordre)
>>> "systemet" bruge OSM hvor de kan. Så kan vi håbe på at det hen ad  
>>> vejen
>>> bløder lidt op.
>>
>> Helt enig. Jo mere "det offentlige" bruger OSM, jo mere interesse har
>> forskellige myndigheder i at vi får så gode arbejdsbetingelser som  
>> muligt.
>> Måske kan det udmønte sig i lidt indirekte pres hvis vi er heldige :)
>
> Det er i hvert fald fedt konkret at kunne sige "Skal vi ikke forbedre
> jeres arbejdsliv (i applikationen)?" :-)
>
>> Og på et mere filosofisk plan, er der jo ikke et krav om mod-ydelser
>> indbygget i vores licens. Ingen er forpligtiget til at bidrage til  
>> OSM på
>> nogen måde - uanset hvor meget de nyder godt af det.
>
> Amen. Jeg synes, der i open source/open data-miljøer har været en
> tendens til at man først lovpriser licensvilkårene, og når folk så
> rent faktisk bruger licensen og ikke leverer noget tilbage, angriber
> man deres moral. Så meget for "no strings attached".

Det lyder som lidt af en kæphest du der trækker af stalden, Peter.  
Skal vi nu ikke lige holde fast i det rimelige i, at det offentlige  
giver borgerne lov til at råde over de data, som er indsamlet på  
borgernes vegne og for borgernes penge?

Sagen er jo, at det offentlige har en helt katastrofal uvidenhed om  
hele FLOSS økosystemet, hvordan man spiller sammen med det, og i  
særdeleshed, om hvordan man frigiver sine data. Jens Winbladhs  
korrespondance med Energistyrelsen om deres vindmølledata er et  
perfekt eksempel. Der sidder nogle embedsmænd og prøver at finde på  
deres egen hjemmestrikkede licensvilkår, og "tjaaa-bom-bom-bom, hvad  
skal vi gøre, jo vi siger at dataene ikke må anvendes kommercielt. Så  
undgår vi problemer." Med det resultat, at INGEN kan bruge dataene til  
andet end deres eget private brug, og de gode intentioner om at være  
åben og moderne er intet værd. Hvem gider bruge vindmølle-data hvis  
ikke det er til at publicere? Og hvordan sikrer man sig mod kommerciel  
brug når man lægger noget ud på nettet? Det kan man ikke.

Et andet eksempel er Stevns-dataene, hvor det offentliges beslutninger  
mildest talt er helt hen i vejret. Det har vi diskuteret her på  
listen, og jeg tror alle er enige.

Danmark er et Open Source U-land. Der findes i de offentlige  
forvaltninger NUL viden om FLOSS, og det synes jeg vi skal lave om på.  
Jeg kunne tænke mig, at evt. interesserede gik sammen om en  
omhyggeligt gennemarbejdet henvendelse til Folketingets partier.  
Desværre er der ingen chance for at noget kan ske før efter  
folketingsvalget, men det vil på den anden side give os tid til at  
arbejde på sagen.

-- Morten




Mere information om maillisten Talk-dk.