[Talk-dk] Fjernelse af fantasifostre
Jørgen Elgaard Larsen
jel at elgaard.net
Søn Apr 29 23:30:20 BST 2012
Hvordan registrer man, at en vej ikke eksisterer?
Der er nogle lænestols-kartografer, der opfinder veje ud fra
adressenoder. Det kan være nødvendigt, fordi der godt kan være bygget
noget efter 2005 - og så kan man ikke se det på Fugro.
Jeg gør det også selv, og synes det er en god ting, så længe man f.x.
tagger vejen med
highway=proposed
source=fantasy
Men hvad gør man så, når man undersøger sådan en vej i virkeligheden og
finder ud af, at den ikke eksisterer?
I nogle tilfælde kan man regne ud, at vejen nok kommer engang - så kan
man bare beholde vejen som proposed og sætte en kommentar om, at den
ikke er der endnu.
Men i andre tilfælde er det tydeligt, at vejen aldrig kommer. Så må man
slette den - men hvordan forhindrer man, at den bliver oprettet igen?
Det hjælper jo ikke at tagge den vej, som man lige har slettet.
En del af dem er veje, der er tegnet hen til et adressepunkt midt på en
mark. Men når man ser på tingene i virkeligheden, så er der ikke noget
på marken. Enten er det en fejlplaceret adresse, eller også har der
engang ligget et skur - eller måske skal der engang bygges en vindmølle.
Hvis punktet ligger inde i en skov, kan man ikke engang se, om der
ligger noget på punktet, man kan kun konstatere, at der ikke er en vej.
I nogle tilfælde kan man tagge punktet med en kommentar om, at der ikke
går en vej hen til det. I andre tilfælde er det mindre oplagt.
- Jørgen
P.S: Jeg har skrevet en vejlidning til, hvordan man (nogenlunde) nemt
kan finde fantasifostrene i den virkelige verden:
http://www.openstreetmap.org/user/J%C3%B8rgen%20Elgaard%20Larsen/diary/16773
Mere information om maillisten Talk-dk.