[Talk-dk] Kommune/regionsgrænser ved kysten

Morten Kjeldgaard mok at bioxray.dk
Ons Feb 8 20:39:17 GMT 2012


Sonny skrev:

> 1. Jeg mener kommunegrænserne skal følge kysten.
> 2. Kunne man ikke lave en renderer-beslutning om hvor lille et areal  
> skulle
> være, før der blev vist kommunenavn??

Jeg synes det er latterligt. Selvfølgelig er Stavns Fjord en del af  
Samsø kommune. Zoom ind på Langør havn og man kan se at bådebroen  
ligger uden for kommunen!? Ligeledes betyder det, at når man vader de  
300 meter til øen Sværm i fjorden bevæger man sig ud af Samsø kommune  
igennem statens område dækket at 30 cm vand og ind i kommunen igen.  
Kommunalbestyrelsen kan altså ikke bestemme om folk må lave  
bådfortøjninger 30 m fra land? Det giver ingen mening.

Kommunegrænsen som tegnet ved Horsens Fjord ser glimrende ud, og er  
god nok til de anvendelser som er relevante for OSMs brugere. Vi skal  
ikke være en database for mere eller mindre besynderlige offentlige  
data og adminstrative områder. I givet fald, hvor holder det op?  
Politikredse? Valgkredse? Skal vi fylde databasen med alt mellem  
himmel og jord, blot fordi det kan skaffes?

-- mok0


Mere information om maillisten Talk-dk.