[Talk-dk] tag af gymnasium

Ole Laursen olau at hardworking.dk
Tir Maj 8 13:51:54 BST 2012


7. maj 2012 14.17 skrev Jørgen Elgaard Larsen <jel at elgaard.net>:
> Men dit spørgsmål har fået mig til at undersøge emnet nærmere.
>
> Jeg vil nu mene, at gymnasier bør tagges som amenity=college. Desværre er
> teksten på wikien (http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Tag:amenity%3Dcollege)
> ikke så uddybende, men på diskussionssiden
> (http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Talk:Tag:amenity%3Dcollege) lader det
> til at beskrive nogenlunde det, vi kalder et gymnasium i Danmark.

Så vidt jeg har fundet ud af ved at læse på Wikipedia, er college en
britisk (+ commonwealth) betegnelse. Den lidt mere almene betegnelse
ser ud til at være secondary school, selvom det dog også kan inkludere
noget i stil med 7-9. klasse (briternes definition er naturligvis
anderledes).

Under school-tagget på OSM står der eksplicit at det dækker over
"secondary school"

  http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Tag:amenity%3Dschool

Der står også nederst på siden at "amenity=college - post-secondary or
tertiary educational establishment". Ligesom den italienske udgave af
amenity=college eksplicit siger at "liceo" (=gymnasium) skal tagges
som school, ikke som college:

http://wiki.openstreetmap.org/wiki/IT:Tag:amenity%3Dcollege


Der står noget ekstra info på talk-siden til school, der er blandt
andet et forslag om at bruge en international standard til
klassifikationen:

  http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Proposed_features/ISCED

hvor gymnasium er level 3 ifølge

  http://www.uis.unesco.org/Education/ISCEDMappings/Documents/North%20America%20and%20Western%20Europe/Denmark_ISCED_mapping.xls

Så jeg ville også mene din oprindelige mening med amenity=school er
den mest korrekte. Jeg er nu enig med Rasmus i at det nok ikke betyder
så meget lige nu - de fleste gymnasier kalder sig vel gymnasium i
navnet, så der er ikke så meget at være i tvivl om.

På længere sigt ville det dog være smart hvis man kan segmentere
skolerne, f.eks. hvis man laver en boligside og gerne vil fortælle
folk hvor langt der er til nærmeste folkeskole. Så hvis man gerne vil
gøre en indsats, er det måske smartest at gå efter den tag-løsning der
giver mest mening (f.eks. amenity=school, isced=3 eller
school=gymnasium eller hvad nu) og så håbe på der efterhånden
udkrystalliserer sig en standard i Openstreetmap.


Ole



Mere information om maillisten Talk-dk.