[Talk-dk] Er bynavne erstattet af Regioner. Manglende husnumre m.v.

Jørgen Elgaard Larsen jel at elgaard.net
Fre Apr 5 11:56:00 UTC 2013


Jan Egdø skrev:
> Tingene virker ikke som med City Navigator kortene, og jeg ved ikke, om
> det er mig, der har gjort noget "forkert" eller om alt er OK.

Du har ikke gjort noget forkert, men du peger på et punkt, der stadig er
lidt ømt mht. OSM: Der er rigtig mange, der indsamler data til nogle
rigtig gode kort, men det halter stadig lidt med udvikling af noget af
den software, der bruger kortet.

I dette tilfælde ligger fejlen i konverteringen mellem OSM og Garmin.

Jeg har selv for nyligt kæmpet med at få OSM på en Garmin.

Der er grundlæggende to problemer:

1) Nationale forskelle
Det er forskelligt, hvordan en adresse ser ud i forskellige lande. I
Danmark og mange andre vestlige lande har vi fine hierarkiske systemer
med navn, gade, husnummer, postnummer, by, stat, land.
I andre lande er der mere noget i retning af "Gamle Peter i Det røde hus
ved søen, bagved Knud Hansens mark, til venstre ved den gamle skole,
Landsbyslev, Grød Herred, Udlandet"

Derfor er der forskellige måder at beskrive adresser på i OSM. I starten
brugte man "is_in"-metoden, men nu om dage bruger man mere og mere det
nyere "Karlsruhe Scheme". I Danmark bruger vi "Karlsruhe Scheme",
enkelte steder suppleret med "is_in" (de kan principielt sameksistere).

2) Forskellige dataformater
For at OSM skal virke på Garmin, skal der omsættes fra OSM's interne
format til Garmins interne format. Men der kan ikke laves en
1:1-konvertering, fordi nogle koncepter i kortet er opbygget
forskelligt. Herunder adresser.

Så vidt jeg kan gennemskue, er konverteringen fra OSM til Garmin på
bl.a. garmin.openstreetmap.nl udelukkende baseret på "is_in". Dermed
kommer alle de oplysninger vi i Danmark har i "Karlsruhe Scheme" ikke med.


Den korrekte løsning er efter min mening, at nogen ændrer
konverteringsprogrammet, så det også forstår "Karlsruhe Scheme".
Problemet er blot at finde nogen, der både har tid, evner og lyst til at
gøre det...


Det skal nok komme på et tidspunkt - om ikke andet vil jeg selv have en
interesse i at fixe det. Men det er ikke til at sige hvornår.


Hvis du har en Android-telefon, kan jeg i mellemtiden anbefale app'en
OsmAnd til navigation med OSM.


- Jørgen




Mere information om maillisten Talk-dk.