[Talk-dk] Bygninger fra Frederikssund Kommune - hjælp til import

Hans Gregers Petersen gregerspetersen at gmail.com
Tir Apr 23 14:42:34 UTC 2013


Hej Peter, alle,

Det er superfedt at flere og flere kommuner gerne vil med på vognen.

Det kan også være relevant at huske at FOT-bygninger - i al fald indtil de
er geokodede - hænger sammen hvor bygningerne rør-hinanden indenfor
registreringsnøjagtigheden.
Så det "folk" normalt vil tagge som to bygninger (der rør hinanden) med to
butikker i - vil i FOT være registreret som en enkelt bygning (med mindre
de er splittet jf. geokodning).
Jeg kan ikke huske om Frederikssund kommune har fået geokodet og lagt denne
information ind i FOT2009-databasen, hvis ikke skal der nok noget manuelt
bygningsopsplitningsarbejde til, for at kunne overføre information i
bymidte mv.

Hvis der ér geokodet, så skal man også lige huske at klippe med
kommunegrænsen, da udtræk fra FOT som regel er på en bounding box omkring
kommunen og indeholder data for kommunerne omkring (der bør nok i
virkelighende altid klippes med en kommunegrænse, da Frederikssund jo ikke
har rettighederne til naboernes data).


/Gregers



Den 23. apr. 2013 14.08 skrev Peter Brodersen <peter at ter.dk>:

> Hej,
>
> For ca. en måned siden importerede jeg bygninger for Jammerbugt Kommune.
>
> Jeg har nu også modtaget bygninger fra Frederikssund Kommune, og jeg har
> brug for lidt hjælp til planlægning af importen.
>
> Jeg har allerede nu lavet en række .osm-filer til import:
> http://osm.ter.dk/data/frederikssund/osm/
> .. men der er to problemstillinger, jeg kæmper med - primært ud fra ikke
> at importere bygninger over eksisterende bygninger:
>
> 1. Bygningerne er godt spredt over hele Frederikssund, og der skal hentes
> en stor mængde data for at tjekke, at de ikke overlapper.
>
> 2. Der er rigtig mange bygninger tegnet ind i forvejen i Frederikssund.
> Det er i forhold til OpenStreetMap ikke en dårlig ting; tværtimod! Det
> betyder dog, at der kommer til at være noget arbejde med at overføre
> eksisterende egenskaber til de nye bygninger.
>
> Mit udgangspunkt (og hvad jeg har kunnet se) er, at bygningerne fra
> kommunen er bedre i forhold til præcisionen, men mangelfulde i forhold til
> evt. meta-data (butik, navn, åbningstider, wifi, etc.). Informationen fra
> kommunen er begrænset til bygning og evt. type (åben eller lukket
> gylletank/silo).
>
> Det betyder, at der skal tjekkes en del manuelt. Det er som sådan også en
> fin ting.
>
> Så spørgsmålet er, hvordan vi lettest får importeret dem alle.
>
> - Vi kunne gøre det i fællesskab. Eventuelt med en wiki-page, hvor folk
> bød ind på en .osm-fil, de ville importere, og efterfølgende opdaterede
> wiki-siden, så vi kan sikre, at folk ikke laver dobbelt-arbejde.
>
> - Jeg kunne muligvis få mit program til at sortere bygningerne i grupper,
> så hver .osm-fils bbox kun dækker et begrænset område og ikke nærmest hele
> kommunen, men det vil tage lidt tid at kode.
>
> - Generelt er det min holdning, at når bygningerne er mere præcise, så er
> det muligt at gå ind i fx JOSM, søge efter overlappende bygninger (via
> validatoren), fjerne alle fra kommunens datasæt og alle, der rent faktisk
> har tags på (ud over source og building=yes) og så slette de tilbageværende
> (dvs. de eksisterende bygninger i OSM, som ikke har nogen ekstra
> information lagt ind).
>
> - Og muligvis kunne det være fint med et godt bbox-opslag, der trækker
> alle bygninger (points, ways og ikke mindst relations) ud som grundlag.
> Dog, to bygninger i forskellige .osm-fil kan overlappe den samme bygning i
> dette udtræk, hvilket kan føre til konflikt, hvis man vælger at slette en
> eksisterende bygning ved import af én fil, og senere vælger at slette samme
> bygning igen (ud fra det statiske udtræk) ved import af en anden fil.
>
> Ellers nogen bud? Prøv eventuelt at hente én af .osm-filerne og tænk over,
> hvad der lige er at gøre. Det kunne være fantastisk at have nået at
> importere alle bygninger til 1. januar, hvor kommunen gør brug af en
> løsning over for borgerne, hvor de benytter OSM som baggrundslag.
>
> De rå filer fra kommunen er naturligvis også tilgængelige for
> interesserede:
> http://osm.ter.dk/data/frederikssund/
> Min efterbehandling til .osm-filerne omfatter blandt andet at indsætte de
> rigtige silo-tags på og få genereret korrekte multipolygoner for bygninger
> med "huller" i.
>
> - Peter Brodersen
>
> _______________________________________________
> Talk-dk mailing list
> Talk-dk at openstreetmap.org
> http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
>
>
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/attachments/20130423/20c86db7/attachment.html>


Mere information om maillisten Talk-dk.