[Talk-dk] CykelSuperStier, cykeltags og kopper

Michael Hammel osmtalk at michammel.net
Fre Dec 6 11:04:44 UTC 2013


Hej Andreas

Jeg er enig med Søren Johannesen om at det bør prioriteres at støtte op om nogle mapping-parties, og naturligvis gerne nogle kurser. 

Hvis Cykelsuperstisekretariatet mener det alvorligt med at benytte crowd-sourcede data til deres cyklistvejfinding, må de også indse at communitiet bag skal understøttes og tilføres frisk blod med jævne mellemrum. Noget som mapping-events og -kurser gør meget bedre end kopper. Det var netop ideen bag at afholde de kurser, Cyklistforbundet lavede (Jeg ved det, for jeg var der) .

Det nytter ikke at tro at folk, sidder og venter på at løse den næste rutineopgave, eller kvalitetstest i deres fritid. Det er frivilligt arbejde og skal som sådan være attraktivt for dem der udfører det, ellers forsvinder de. 

Sekretariatet må kalde det "markedsføring" og trykke nogle færre foldere, eller holde et møde uden kage. Det kan ikke være det store resurse-spørgsmål for en organisation, der lige kan sætte penge af til en routing-app, og et kort-skin designet af Stamen.

Man kunne sagtens forestille sig at overlade arrangementet af mapping parties til de nye deltagerkommuner og lokale OSM-folk. Og altså. Så dyrt er det ikke at lukke folk ind på et bibliotek og give dem et par kander kaffe, og sige at man støtter et godt arbejde og nogle dygtige folk, hvis arbejde er grundlaget for ens produkt.

Med venlig hilsen

Michael Hammel







Den 06/12/2013 kl. 08.36 skrev Andreas Hammershøj <andreas at copenhagenlanes.dk>:

> Hej,
> tak for respons. Jeg håber at svarene nedenfor er fyldestgørende. Der er er ikke så mange af jer der melder ud om I er interesserede i at gå igang med projektet, eller i at få en mapper-kop?
> 
> Alternative forslag er velkomne, men indenfor det begrænsede budget som jeg har til denne opgave var det oplagt at gribe ud efter koppen igen.
> 
> 
> Her svar på div. spørgsmål:
> 
> Michel Coene:
> Analysen, som jeg forventer at linke til herinde, dækker basalt set Region Hovedstaden minus selve København, Amager og Hornsherred. Om det er hele området vi taler om i denne forbindelse er op til CykelSuperStier. Det kan tænkes at de har nogle specifikke interesseområder relateret hvilke strækninger der åbner hvornår.
> 
> Ang. fokus, så vil den mest benyttede cykelinfrastruktur være den vigtigste, om det så er en større vej, eller en fællessti mellem to byer. Jeg har dog af ikke tænkt mig at værdisætte én cykel-redigering over en anden.
> 
> Søren Johannesen:
> Jeg foreslår gerne CykelSuperStier at lave kurser, men jf. ovenstående er der umiddelbart nogle budgetmæssige begrænsninger. Ihvertfald lige i det her tilfælde.
> 
> Uffe Kousgaard:
> Jeg har ikke noget at gøre med selve siden, så jeg ved ikke om den er i beta. For mig virker den dog fint med nyeste Firefox i Linux Mint 15, men jeg vil afholde mig fra at anbefale udskiftning af hverken browser eller styresystem:)
> 
> Roger Christensen:
> Hej Roger. Godt du allerede er igang. Jeg tænker som du foreslår at lave et Google Docs regneark med de pågældende områder, på samme måde som Søren Johannesen har gjort i forbindelse med nogle af sine projekter.
> Hvis jeg får grønt lys fra CykelSuperStier til det, lægger jeg desuden analysen op.
> 
> Vh
> Andreas
> 
> 
> 
> On 11/30/2013 06:29 PM, Roger Christensen Gmail wrote:
>> Hej Andreas,
>> Man kunne måske oprette en side, hvor områder der er checket, bliver listet.
>> Jeg har f.eks. checket hele Gentofte Kommune.
>> 
>> Hilsen
>> Roger
>> Cyklistforbundet, Gentofte Afdeling
>> 
>> -----Oprindelig meddelelse-----
>> Fra: Andreas Hammershøj [mailto:andreas at copenhagenlanes.dk]
>> Sendt: 29. november 2013 21:57
>> Til: talk-dk at openstreetmap.org
>> Emne: [Talk-dk] CykelSuperStier, cykeltags og kopper
>> 
>> Hej, jeg har tidligere begået mig herinde på vegne af Cyklistforbundets
>> VoresKort-projekt. Nu arbejder jeg istedet for cykelrådgivningsfirmaet
>> Copenhagen Lanes.
>> 
>> Her har jeg lavet en mindre analyse af nord-østsjællands cykelinfrastruktur
>> i OSM. Anledningen er at CykelSuperStier er igang med deres egen
>> cykelruteplanlægger: http://cykelsuperstier.dk/
>> 
>> Konklusionen er at området generelt er samvittighedsfuldt indtegnet, men at
>> det i visse områder halter med tagging af eksempelvis cycleway=track og
>> cycleway=lane.
>> 
>> Jeg har derfor foreslået CykelSuperStier at forsøge at skabe opmærksomhed om
>> emnet her på talk-dk. Mit forslag har været at samle op hvor jeg slap hos
>> Vores Kort og lave personlige mapper-kopper til de
>> 5-10 mappere der fikser flest cykeltags i det udvalgte område indenfor en
>> given periode.
>> Ligesom den kop jeg i sin tid lavede til Krægpøth er tanken at det skal være
>> unika-kopper med navn og kortudsnit af mapperens fokusområde:
>> http://voreskort.cyklist.net/2011/10/14/vores-kop/
>> 
>> Er det noget der er interesse for?
>> 
>> Vh
>> Andreas Hammershøj
>> 
>> _______________________________________________
>> Talk-dk mailing list
>> Talk-dk at openstreetmap.org
>> https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
>> 
>> 
>> _______________________________________________
>> Talk-dk mailing list
>> Talk-dk at openstreetmap.org
>> https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
> 
> 
> _______________________________________________
> Talk-dk mailing list
> Talk-dk at openstreetmap.org
> https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk




Mere information om maillisten Talk-dk.