[Talk-dk] Fugro luftfotos på sydfyn, vest for Svendborg

Peter Brodersen peter at ter.dk
Fre Jan 11 00:56:32 GMT 2013


Hej,


2013/1/11 Anders Lund <anders at alweb.dk>:
>> Strynø er oppe nu til sammenligning:
>> http://osm.rasher.dk/index-leaflet.php#15/54.90509/10.60979/B0000000FFFFFFFF
>> FFFFFFFFFFFFFFFFFFT
>
> De er enormt flotte! Desværre kan jeg ikke finde fyrene på dem bare ved at
> kigge. Der er ellers flotte skygger, så man kan se objekter af en vis højde
> tydeligt :)

Glæd dig, til du kan zoome længere ind :-) Lige nu er zoomniveauet
begrænset af websiden, ikke af billedmaterialet.

Til reference, så er Fyn på ca. 3.000 km², og med en dækning, hvor
hver pixel er 10x10 cm, så vil et billede af Fyn fylde knap 300
GIGApixel.

> Hvor bliver det sejt at have adgang til dem for hele landet. Hvad kan man gøre
> for at hjælpe til med det - på studiebudget?

Bum, tre ting:

- Brug af data
- Hosting
- Licenser

1. Brug af data
Mest af alt handler det nok at finde ud af, hvad vi skal bruge al data
til, ud over blot luftfotos.

Omtrent alle artikler fra siden den 1. januar på Søren Johanessens
blog Microformats er værd at læse om adgang til de nye datasæt:
http://www.microformats.dk/

2. Hosting
Jeg prøver at spørge rundt omkring, overvejer at sætte en maskine op
selv herhjemme midlertidigt, samt tænker på at høre nogle af de
internationale OSM-folk, om de ikke i forvejen er involverede i at
drive mapservere. Og så skal vi også finde ud af, om Geodatastyrelsen
selv sætter en kortservice op på et tidspunkt, som man så blot kan
bruge direkte.

3. Licens
Derudover er der så stadigvæk de uafklarede licensspørgsmål:
http://download.kortforsyningen.dk/content/vilk%C3%A5r-og-betingelser
... delen under "Kildeangivelse", og ikke mindst "Ovennævnte vilkår
gælder også, såfremt brugeren videregiver data fra Geodatastyrelsen
til tredjepart.".

Her kan ODbL ikke garantere, at folk får krediteret hele vejen tilbage.

Det kan dog være, at Geodatastyrelsen gerne vil give os udvidede
licenser, plus at de luftfotos slet ikke behøver at blive distribueret
under ODbL - de skal udelukkende bruges til at tegne efter med. På
samme måde er Fugros luftfotos også fuldt ud beskyttet af ophavsret,
og vi må ikke videredistribuere dem frit. Vi har blot en specifik
aftale med Fugro om, at de må bruges i OpenStreetMap-værktøjer som
grundlag for optegnelse af vektoriserede data.



Mere information om maillisten Talk-dk.