[Talk-dk] Import af data

Peter Brodersen peter at ter.dk
Tor Maj 16 08:25:31 UTC 2013


Ja, vi har snakket en del om det. Vi har som sådan teknikken klar, men vi
skal have en fuld afklaring på licensen. Det er min opfattelse, at der ikke
er nogen problemer med den licens, der er stillet til rådighed, mens andre
ikke er lige så sikre. Så enten skal vi have en eksplicit, særskilt licens,
eller også skal vi have afklaret de nuværende licensforhold. De gange, jeg
har snakket med Geodatastyrelsen, har de virket meget interesserede i at få
afklaret eventuelle problemer. De er også interesserede i, at OpenStreetMap
gør brug af deres data.

I mellemtiden er der forskellige enkelte kommuner, som har henvendt sig til
os enkeltvis og tilbudt os deres data direkte til OpenStreetMap-brug (og
dermed givet en eksplicit tilladelse). Indtil videre har det drejet sig om
Jammerbugt og Frederikssund, der nu er fuld af bygninger (tag et kig på
OpenStreetMap-kortet i de kommuner - det ser godt ud!).

Vi har også fået bygninger fra Faxe og ved at sikre kvaliteten af dem
(herunder at der også er tilhørende id-koder på bygningerne for en god
ordens skyld) - jeg skønner, at de er lagt ind om en uge eller to.

For de første par kommuner tjekkede vi manuelt i JOSM om der var overlap
med eksisterende bygninger og overførte så evt. tags fra gamle bygninger.
For Frederikssund, som havde masser af bygninger i sig i forvejen, har
Jonas Häggqvist (rasher) i stedet lavet et program, som sammenligner
kommunens datasæt med vores og udelukkende medtager de bygninger, som ikke
overlapper eksisterende data. Det er langt hurtigere, men kan dog resultere
i nogle eksisterende bygninger, som ikke nødvendigvis er tegnet så præcist
ind fra gamle kortsæt.

- Peter



2013/5/16 Esbern Snare <esbensnare at gmail.com>

> Er der nogen der har planer om masseimport af data, f.eks. bygninger som
> i bl.a.  Kolding og Stevns.
>
> Mvh
> Esbern
>
> _______________________________________________
> Talk-dk mailing list
> Talk-dk at openstreetmap.org
> http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
>
>
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/attachments/20130516/7d1ee898/attachment.html>


Mere information om maillisten Talk-dk.