[Talk-dk] Kortdage og OSM

Ole Laursen olau at hardworking.dk
Fre Nov 8 09:39:46 UTC 2013


7. nov. 2013 16.08 skrev Hans Gregers Petersen <gregerspetersen at gmail.com>:
> Der var i år ikke så mange indlæg eller hype på standene om OSM - kun
> mit eget om routing på OSM-data og sammenligning med samme på FOT (
> http://www.septima.dk/user_gregers/presentation/routing_paa_osm.html#/
> ). Foredraget blev i øvrigt rimeligt velbesøgt og resulterede i en god
> lille diskussion om troværdighed mv. omkring OSM.

Tak for rapporten. Jeg morede mig lidt over kvalitetssikringssliden. :)

Hvad er egentlig konklusionen på routing? Er vi derhenne hvor man kan
installere et par pakker på sin Debian-server og så få en lokal kopi
op at køre i løbet af et par timer?

> Dels var det min opfattelse at branchen, kommuner og stat - efter en
> tid hvor nogle have opfattelse af at OSM-communitiet var nørder på et
> korstog for at erstatte alle offentlige data med OSM selv - er begyndt
> at få et andet indtryk af OSM, og kan se hvor OSM passer ind og
> supplerer vores eksisterende (hovedsagligt tekniske) kortværker.

Det er jo positivt. I mine øjne er en af de interessante ting ved OSM
ikke kun dataene, men også det at der efterhånden opstår et ret åbent
økosystem der producerer software omkring det.


Ole



Mere information om maillisten Talk-dk.