[Talk-dk] osm standard kort

Kristian Krægpøth k.kragpoth at gmail.com
Tir Jul 15 20:44:59 UTC 2014


Hej alle korttegnere

Når jeg åbner osm, dukker der et standardkort op.
Når jeg zoomer ind dukker adgangsveje (highway=service) og skovveje
(highway=track) op ved zoom-niveau 13.
Så burde der være ubrudt forbindelse fra motorveje til skovveje, idet
mange, hvis ikke de fleste, skovveje er forbundet til de større veje via
adgangsveje.

Men hvis adgangsvejene er beskrevet ved både highway=service OG
service=driveway dukker adgangsvejene først op ved zoom-niveau 16.
Da langt de fleste adgangsveje er beskrevet ved  både highway=service OG
service=driveway,  betyder det, at der kommer "huller" i vejnettet ved
zoom-niveau 13, 14 og 15. Mange skovveje ser ud som om, de slet ikke har
forbindelse med landets øvrige vejnet.

Det virker ikke hensigtsmæssigt. Men måske er der en god forklaring på det.
Er der nogen der har den gode forklaring?

Venlig hilsen
Kristian Krægpøth

PS: Cykelkortet skelner ikke på samme måde mellem diverse beskrivelser af
adgangsveje, de dukker alle op samtidig med skovvejene. Så jeg kan
selvfølgelig bare kigge på cykelkortet - men uhensigtsmæssigheden på
standardkortet irriterer alligevel.
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/attachments/20140715/b584f032/attachment.html>


Mere information om maillisten Talk-dk.