[Talk-dk] Adresseknuder

Niels Elgaard Larsen elgaard at agol.dk
Tor Okt 16 02:04:10 UTC 2014


Nu har vi en masse adresseknuder som vi i 3-4 år har vidst er forkerte.

Det synes jeg er uholdbart - vi risikerer at sendte brugere på vildspor
med data som vi godt ved er forkert.

Når jeg ikke bare selv er begyndt at rette det, er det for ikke at komme
i konflikt med automatiske adresseimporteringer.

Vi har i årevis fundet fejl i adressedata, men det er en ret lille del,
der bliver rettet i OSAK. Jeg synes ikke, vi kan forsvare at vente
længere, mens vi har fejlagtige data i OSM.

Det jeg synes burde ske er:

Adresseknuder, som har forkerte koordinater, skal bare slettes. De skal
ikke igen importeres fra OSAK så længe de har samme koordinater.

Adresser der er upræcise, kan flyttes til deres rigtige placering, hvis
den kendes. Når/hvis de får nye koordinater i OSAK, kan koordinaterne i
OSM opdateres.

Men hvis vi sletter adresseknuder, sletter vi også Fixme-s, hvilket gør
det endnu mindre sandsynligt at de bliver rettet i OSAK. Og hvis de er
slettet, er det svært for en adresseimporter, at vide at den ikke skal
importere dem igen.

Så vi kunne:

1. Vedligeholde en liste over slettede adresseknuder med timestamps og
koordinater.

eller

2. undlade at slette dem og i stedet fx udskifte addr:housenumber tagget
med do_not_use:addr:housenumber






Mere information om maillisten Talk-dk.