[Talk-dk] Strømningsretningen stemmer ikke!

Niels Elgaard Larsen elgaard at agol.dk
Man Mar 16 21:35:36 UTC 2015



On 16-03-2015 20:59, Sandra de Blécourt Dalsberg wrote:
> Hej allesammen,
> 
> Jeg havde det allerede på fornemmelse, men nu har jeg været på fieldtrip
> for at slå det fast med egne øjne: strømningsretningen i vandløbet nord
> for Ganløse Egede 

Det hedder Ganløse Eged på OSM, er det forkert?

>(mellem Buresø og Bastrup Sø) stemmer ikke. 

Dejligt det er lige hvad vi har brug for.
Jeg har prøvet at rette på vandløb på Sjælland de sidste par uger.

I starten prøvede jeg at arbejde med de retninger, der var. Men
efterhånden gik det op for mig at strømningsretningerne var stort set
tilfældige. Der var vandløb, der startede ved kysten og løb op i landet.
Der var vandløb, der løb frontalt mod hinanden eller løb ud i ingenting.
Jeg har rettet op på det meste i syd og vestsjælland ud fra antagelser
om at vandløb løber mod kysten og ved at læse kommunale planer.

Som fx:
http://www.openstreetmap.org/way/237850757/history#map=18/55.74403/11.30603



Men der er stadig vandløb, som jeg ikke har fundet ud af, fx Tokkerup Å:
http://www.openstreetmap.org/way/32057465

Der er også mange vandløb, som jeg ikke mener har en retning, dvs bare
er grøfter.

Mener du:
http://www.openstreetmap.org/way/240457777
Som slet ikke er forbundet til noget særligt. Så når du har set, at der
faktisk er strøm i den, burde den jo løbe ud i et eller andet.

Osmose er ret skrap til at finde problemer med vandløb (men lidt ustabil
i dag)
http://osmose.openstreetmap.fr/en/map/#item=1220&level=1%2C2%2C3&tags=&fixable=&bbox=10.39031982421875%2C55.245466531916485%2C13.006439208984375%2C55.96765007530668

> Men nu er mit spørgsmål: skal jeg vende strømningsretningen om på hele
> vandløbet? (Den slår et smut sydpå langs med den vestlige side af
> Ganløse Egede.) Eller kunne man forestille sig, at vandet i den
> sydligste del af vandløbet faktisk strømmer fra syd mod nord, og at det
> vender ved et af de indtegnede grøfter? I så fald skal kun noget af
> vandløbet rettes, men hvor meget?


Som sagt, du skal ikke stole alt for meget på de eksisterende
strømretninger. Så vend strømretningen. Og forbind den så med resten af
vandløbene. Hvis den løber mellem Buresø og Bastrup Sø, skal den
forbindes til de to søer og de andre vandløb der ved søerne.


Du kunne jo også spørge den, der mappet vandløbet om strømretningen er
observeret andre steder. Og du kan skrive i source tagget at du har
observeret retningen. For den slags observationer kan bruges til at
deducere strømningsretninger i mange andre vandløb.

> Hilsen fra en OSM-rookie 
> 
> 
> _______________________________________________
> Talk-dk mailing list
> Talk-dk at openstreetmap.org
> https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
> 

-- 
Niels Elgaard Larsen



Mere information om maillisten Talk-dk.