[Talk-dk] Fwd: Opdatering af Nationale Cykelruter

Andreas Hammershøj h.h.karto at gmail.com
Fre Nov 13 15:30:42 UTC 2015


Hej igen,
jeg har nu været alle nationalruterne igennem. I første omgang er der
ændret en del ruteforløb ud fra fysiske kortbilag fra Vejdirektoratet (VD).
Derefter er der lappet huller og foretaget en sammenligning mellem VD's
ruteforløb og OSM's. Formålet med hele øvelsen er at VD gerne vil bruge OSM
som kilde til ruteforløb og GPX-download for de nationale cykelruter.

Overordnet set har processen endnu engang bekræftet at OSM er et solidt
kortgrundlag med ganske få indtegningstekniske fejl på de 4600 km fordelt
på 6700 ways. Sammenligningen har også vist at ingen pt. kender
nationalruternes præcise forløb, heller ikke VD. Udover de bekræftede
ændringer som jeg har indført har jeg fundet 85 mindre afvigelser og 24
større hvor VD ikke ved hvilket der er det rigtige. I de fleste tilfælde
ser OSM's ruteføring mest fornuftig ud.

Min kontakt i Vejdirektoratet, Mette Dam, er via sine kontakter i
kommunerne, ved at undersøge de fysisk skiltede ruteforløb ved de fleste af
de større forskelle. Der er dog 5 afvigelser hvor hun ikke har oplagte
kontakter. De er beskrevet i følgende Google Doc:

https://docs.google.com/spreadsheets/d/1MBMGUmu4E3w9ajNxTG7gh_PTj6eGDUGlOc1a940kph0/edit?usp=sharing

Forskellene findes i postnumrene 6000, 6960, 7130, 8500 og 8740. Jeg har
allerede kontaktet nogle lokale mappere, men håber at I vil kaste et blik
på det hvis I er lokalkendte i områderne. Der er mulighed for at skrive en
kommentar i dokumentets kolonne H om hvilket ruteforløb der er skiltet. Jeg
står gerne for indtegningen. Jeg forventer også at lægge en del mindre
afvigelser op, men de første 5 har højest prioritet.

Vh og god weekend
Andreas

Profil:
www.openstreetmap.org/user/Hammershoej









2015-10-14 0:08 GMT+02:00 Jørgen Elgaard Larsen <jel at elgaard.net>:

> Andreas Hammershøj skrev:
> >>     til orientering er jeg blevet hyret af Vejdirektoratet til at
> >>     opdatere de nationale cykelruter i osm, hvilket vil ske over den
> >>     næste måneds tid.
>
> Rigtig godt!
>
> > Ift. afgørelse i tvivlstilfælde kan jeg dels spørge den sidste der har
> > rørt relationen på det givne sted, dels kan jeg bede vejdirektoratet om
> > at afklare tvivl med den aktuelle kommune. SOm udgangspunkt forventer
> > jeg ikke de store afvigelser på det eksisterende rutenet. Jeg har
> > desuden spurgt ind til de udleverede ruteændringer og fået bekræftet at
> > jeg kun har fået dem som er skiltet og godkendt.
>
> Som sofa-mapper (eller kontorstols-mapper :-) ) må man jo arbejde med de
> kilder, man har til rådighed. Men det kunne være fin QA, hvis man kunne
> have folk i felten til at kontrollere, om skiltningen rent faktisk er der.
>
> Hvis du støder på noget, der virker uldent, kan du jo høre her på
> listen, om der er nogen i nærheden, der kan tage et ekstra kig på
> virkeligheden.
>
>
> - Jørgen
>
>
> _______________________________________________
> Talk-dk mailing list
> Talk-dk at openstreetmap.org
> https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
>
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/attachments/20151113/e10ad9de/attachment.html>


Mere information om maillisten Talk-dk.