[Talk-dk] restauranter og fødevarekontrollen (smileyordningen)

Niels Elgaard Larsen elgaard at agol.dk
Fre Sep 25 19:16:30 UTC 2015


Jeg er begyndt at interessere mig for restauranter.
Først åbningstider.

Men nu ville jeg undersøge, hvor mange vi egentlig har med.
Fødevarestyrelsen har nu positioner på de fleste af deres
kontrolrapporter, så jeg har lavet en webside, der viser restauranter og
lignende på OpenStreetmap:

http://agol.dk/elgaard/restauranter/restaurants.html

*Advarsel*, den indlæser alle 14000 restauranter, så det er ret hårdt
ved browseren, hvis man ikke har en kraftig maskine.

Men det er ret nemt at finde restauranter, der mangler på OSM, har
skiftet navn, eller formodentlig er gået nedemom og hjem uden at vi har
fået dem slettet.

Det ville også være ret nemt at lave en liste af smiley-restauranter,
som ikke har en OSM-restaurant indenfor en kort radius. Dvs, der hvor de
mangler i OSM.

Fødevarestyrelsen bruger et løbenummer, "navnelbnr" som unikt ID.
(http://www.findsmiley.dk/xml/allekontrolresultater.xml)
Jeg ville gerne tagge restauranter i OSM med det nummer.
Hvad skal det hedde i OSM?

Det ville nemlig betyde, at vi i fremtiden kunne generere lister over
nye restauranter, som mangler i OSM og lister over restauranter i OSM,
som ikke er fødevarekontrolleret i over et år og derfor formodentlig er
permanent lukkede eller solgt.


-- 
Niels Elgaard Larsen



Mere information om maillisten Talk-dk.