[Talk-dk] Tak for denne gang...

Ole Laursen ole.laursen at gmail.com
Man Maj 30 19:26:39 UTC 2016


Hejsa,

I mine øjne er der to sider af denne sag.

Den ene er at du gennem dine reviews og gennem et stort stykke arbejde
finder nogle fejl som vi alle vel er enige i er gode at få rettet.

Den anden er at når man sidder i sin egen verden og tegner kort, så
føles det ret ubehageligt at få tilsendt en irettesættelse. Det er
svært at gøre tingene rigtigt i OSM, og man er utrolig sårbar når man
lige føler man har hældt sit hjerteblod ind i at sidde en time eller
to og tegne.

Det er vigtigere at folk har en god oplevelse ud af at bidrage til
OSM, så længe deres nettobidrag er positivt, end at hver lille ting
der kan rettes, bliver pointeret.

Hvis du har svært ved at få startet en positiv dialog, så synes jeg du
skal holde igen med kommentarer til folk du ikke kender, eller
alternativt finde en anden måde at reagere på, f.eks. blot gå ind lige
og fikse deciderede fejl. Ja, det er måske mindre rationelt, men igen,
det behøver ikke være rationelt, det vigtigste er sgu at nettobidraget
er positivt og at det er sjovt, ellers går vi død.

Jeg er i øvrigt klar over at min kritik her nok er ubehagelig at
modtage, og det beklager jeg, men tænk over det.


Ole



Mere information om maillisten Talk-dk.