[Talk-dk] Cykelstier versus gangstier

Michael Andersen hjart at milvus.dk
Man Nov 13 11:11:32 UTC 2017


On mandag den 13. november 2017 11.18.52 CET Jørgen Elgaard Larsen wrote:
> Michael Andersen skrev:
> > Efter oprindeligt at have brugt highway=path;bicycle=designated etc til
> > alle "cykelstier"  (jeg brugte JOSM fra starten) har jeg nu i mange år
> > brugt highway=cycleway også for fællesstier. (Det der endeligt fik mig
> > til at skifte var https://www.openstreetmap.org/user/Richard/diary/20333)
> 
> Der er jeg nok mest enig i wislander's kommentar til samme blog post:
> https://www.openstreetmap.org/user/Richard/diary/20333#comment32877

Jeg kan godt følge den et stykke af vejen, men må stadig erklære mig mest enig 
med Richard. Bemærk iøvrigt at Richard er en ganske prominent figur i OSM: Han 
står bag Potlatch og måske mindre kendt https://cycle.travel, som er grunden 
til ovennævnte blogindlæg. I et blogindlæg i dag nævner han iøvrigt " the 
often conflicting and confusing tag soup in OSM."  Jeg ser ham ofte på IRC og 
får indtryk af at det kan være ganske frustrerende at forsøge at lave 
fornuftige ruter ud af OSM :-).
> 
> 
> Hvis der går en fin, bred, asfalteret sti igennem en park, men den ikke
> er skiltet som cykelsti, så er det efter min mening stadig en
> highway=path. Der er jo netop _ikke_ noget, der siger, at det særligt er
> en cykelsti.
> 
> Ja, man kan cykle på den. Men man kan også gå, ride, rulleskøjte osv. på
> den.
> 
> At tagge den specifikt som cycleway giver lige så meget mening som at
> tagge den som ridesti, rulleskøjtebane eller gangsti.

Jeg har tagget tusindvis af stier og finder at det (under danske forhold) netop  
kan give ganske god mening at vurdere en sti værende primært cykelsti (også 
selvom det ikke specifikt er skiltet). Bemærk at bare fordi den er tagget som 
"cycleway" er der ikke noget der forhindrer at man kan gå eller løbe på 
rulleskøjter på den.
Det  giver også  god mening at bruge highway=footway, hvor man kan vurdere en 
sti som værende primært en gangsti (f.eks. på kirkegårde eller flisebelagte 
stier rundt om huse)
Jeg kender også til adskillige eksempler på ridestier (der er ikke noget der 
forhindrer en i at gå eller cykle på en sådan, men man skal bare regne med at 
de er trådt godt op og ikke specielt egnede til det)

> 
> > Bemærk også at highway=path;... versionen kræver mindst 3 tags og at
> > highway=cycleway kun kræver et tag (og derfor er langt mere overskueligt)
> 
> Man kunne også tagge den med highway=service. Det kræver også kun et
> tag. Og man må både gå og cykle på en vej.

highway=service tillader motorkøretøjer. Det gør highway=cycleway eller 
highway=footway ikke.
> 
> Men det vil stadig være misvisende.
> 
> - Jørgen
> 
> _______________________________________________
> Talk-dk mailing list
> Talk-dk at openstreetmap.org
> https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk





Mere information om maillisten Talk-dk.