[Talk-dk] Nyt script til addresseopdateringer

Jonathan Hougaard hougaardjk at gmail.com
Lør Apr 14 07:45:50 UTC 2018


Hej alle


Efter en kort diskussion her: 
https://www.openstreetmap.org/changeset/57976035 har jeg besluttet mig 
for at give mig i kast med at bygge en ny web app, der kan bruges til at 
vedligeholde danske adresser vha. det danske adresseregister.


Grundstrukturen er allerede funktionel, men før jeg arbejder videre med 
projektet vil jeg gerne have spørgsmål, kommentarer og ønsker til 
projektet. Grundlæggende er ideen at opdatere adresser på en måde 
svarende til den vi kender fra AWSbot scriptet. Den tekniske del er dog 
lavet fra bunden, og virker på en noget anden måde end AWSbot, hvilket 
gerne skulle give en mere effektiv og fleksibel databehandling.


Følgende wiki-side vil være primær dokumentation for projektet: 
https://wiki.openstreetmap.org/wiki/AutoAWS. Siden vil blive opdateret 
løbende i takt med at jeg arbejder videre med projektet, baseret på 
jeres kommentarer og ønsker. Kildekoden vil blive offentliggjort når en 
endelig version af appen er færdiggjort.


Efterhånden som det hele skrider frem vil jeg nok have mere konkrete 
spørgsmål at stille - men i første omgang vil jeg blot meget gerne høre 
jeres umiddelbare indtryk, tanker, ønsker osv.


Allerede nu vil jeg melde ud, at hvis opdatering af adresser skal køre 
fuldautomatisk (tanken er at hvert postnummer automatisk kan blive 
opdateret hver 30. dag), vil det kræve noget serverinfrastruktur hvor 
scriptet kan køre. Jeg bidrager gerne min tid og viden til projektet, 
men er ikke interesseret i at bidrage økonomisk. Hvis der er nogen, der 
kan bidrage med serverplads, hører jeg derfor gerne fra jer. Det er ikke 
det helt store, der kræves - hvis du for eksempel har en personlig 
hjemmeside, vil scriptet nok kunne køre i baggrunden på den.

Alternativt kan det hele også køre på en almindelig computer, hvis der 
installeres noget server-software (f.eks. Wampserver). Så vil 
opdateringen dog ikke kunne køre fuldautomatisk.


Foreløbigt ser jeg frem til at modtage tanker og kommentarer.




Mere information om maillisten Talk-dk.