[Talk-dk] Nyt script til addresseopdateringer

Michael Andersen hjart at milvus.dk
Lør Apr 14 09:08:24 UTC 2018


Hej Jonathan

Jeg kan kun applaudere dit fine initiativ med hensyn til både teknik og 
dokumentation. Det er supergodt at der endeligt bliver taget ordentligt hånd 
om importen af danske adresser.

Jeg har tidligere tænkt at det for at undgå unødig overbelastning af Overpass 
api'et kunne være en god ide istedet at hente et komplet udsnit af OSM 
dækkende danmark via https://download.geofabrik.de/europe/denmark.html, 
filtrere alle relevante adresser ud ved hjælp af https://
wiki.openstreetmap.org/wiki/Osmosis og endeligt smide disse i en local 
database, som der så kan arbejdes på.
Jeg har dog desværre ikke selv de nødvendige kundskaber i forhold til dette og 
får det formentlig aldrig.

Mvh Hjart


On lørdag den 14. april 2018 09.45.50 CEST Jonathan Hougaard wrote:
> Hej alle
> 
> 
> Efter en kort diskussion her:
> https://www.openstreetmap.org/changeset/57976035 har jeg besluttet mig
> for at give mig i kast med at bygge en ny web app, der kan bruges til at
> vedligeholde danske adresser vha. det danske adresseregister.
> 
> 
> Grundstrukturen er allerede funktionel, men før jeg arbejder videre med
> projektet vil jeg gerne have spørgsmål, kommentarer og ønsker til
> projektet. Grundlæggende er ideen at opdatere adresser på en måde
> svarende til den vi kender fra AWSbot scriptet. Den tekniske del er dog
> lavet fra bunden, og virker på en noget anden måde end AWSbot, hvilket
> gerne skulle give en mere effektiv og fleksibel databehandling.
> 
> 
> Følgende wiki-side vil være primær dokumentation for projektet:
> https://wiki.openstreetmap.org/wiki/AutoAWS. Siden vil blive opdateret
> løbende i takt med at jeg arbejder videre med projektet, baseret på
> jeres kommentarer og ønsker. Kildekoden vil blive offentliggjort når en
> endelig version af appen er færdiggjort.
> 
> 
> Efterhånden som det hele skrider frem vil jeg nok have mere konkrete
> spørgsmål at stille - men i første omgang vil jeg blot meget gerne høre
> jeres umiddelbare indtryk, tanker, ønsker osv.
> 
> 
> Allerede nu vil jeg melde ud, at hvis opdatering af adresser skal køre
> fuldautomatisk (tanken er at hvert postnummer automatisk kan blive
> opdateret hver 30. dag), vil det kræve noget serverinfrastruktur hvor
> scriptet kan køre. Jeg bidrager gerne min tid og viden til projektet,
> men er ikke interesseret i at bidrage økonomisk. Hvis der er nogen, der
> kan bidrage med serverplads, hører jeg derfor gerne fra jer. Det er ikke
> det helt store, der kræves - hvis du for eksempel har en personlig
> hjemmeside, vil scriptet nok kunne køre i baggrunden på den.
> 
> Alternativt kan det hele også køre på en almindelig computer, hvis der
> installeres noget server-software (f.eks. Wampserver). Så vil
> opdateringen dog ikke kunne køre fuldautomatisk.
> 
> 
> Foreløbigt ser jeg frem til at modtage tanker og kommentarer.
> 
> 
> _______________________________________________
> Talk-dk mailing list
> Talk-dk at openstreetmap.org
> https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk





Mere information om maillisten Talk-dk.