[Talk-dk] osm.elgaard.net i drift - og spørgsmål

Jørgen Elgaard Larsen jel at elgaard.net
Ons Aug 22 16:43:47 UTC 2018


Nu er min navnechecker-service efterhånden så færdig, at den kan  bruges 
til at mappe efter. Der er bunker af dejlige navne, som ikke er i OSM.

Navne på skove, øer, byer og den slags er sandsynligvis ganske 
pålidelige. Men ting som sportshaller, skoler, hoteller osv. kan sagtens 
være forældede (lukket eller skiftet navn), så bruges jeres sunde 
fornuft, når I mapper - og check gerne med andre kilder.

De fleste datasæt er ret store endnu, så de tager lidt tid at hente ind 
- men når først de er hentet ind, er det fint at arbejde med.



I forbindelse med udviklingen af tjenesten, er jeg studset over nogle 
ting, som jeg gerne vil have jeres syn på:

* Nogle togstationer er navngivet med "Station" i navnet, andre ikke.
   Nogle har endda "station" med lille begyndelsesbogstav.
   + Stoholm station (lille s):
     https://www.openstreetmap.org/node/312067775
   + Høng Station (stort S):
     https://www.openstreetmap.org/node/930735765
   + Kolding:
     https://www.openstreetmap.org/node/1433117250

   Hvad er den korrekte navngivning?

* Vi navngiver som regel ikke kirkegårde - kun kirken. Altså
   name="XX Kirke" på selve kirken, men intet name-tag på kirkegården.
   Bør vi navngive kirkegårde?

* Generelt har vi ikke navne på motorvejskryds med i OSM i Danmark.
   De kunne tagges med highway=motorway_junction (se
   https://wiki.openstreetmap.org/wiki/Tag:highway%3Dmotorway_junction),
   men jeg synes ikke, at beskrivelsen at, hvilke nodes, der skal tagges,
   giver mening for danske forhold.
   Hvordan ville I tagge et dansk motorvejskryds, og på hvilke nodes?

* Hvordan ville I mappe en bakke/ås/højdedrag?

* Hvordan ville I mappe en landsdel, f.x. Hornsherred?

* Der findes data på skilte med redningsnumre (se
   https://da.wikipedia.org/wiki/Redningsnummer og
   http://www.redningsnummer.dk/)
   Bør vi lægge disse ind i OSM?

* Hvordan tagger man en grænsesten, og skal vi overhovedet have dem
   i OSM?


- Jørgen



Mere information om maillisten Talk-dk.