[Talk-dk] Rettelser til DAR og OISfixes

Jørgen Elgaard Larsen jel at elgaard.net
Tir Aug 13 21:19:50 UTC 2019


Ole Laursen skrev:
> Ved at registrere det direkte på adresseknuderne med et tag så AutoAWS
> fatter hvad der er sket. Der er lige pt. et ignore-tag man kan putte
> på. Jeg tænker, optimistisk, at det må kunne lade sig gøre at løse det
> her på en nogenlunde elegant måde hvis bare AutoAWS kan bringes til at
> forstå det.

Man kunne godt lave et værktøj á la OISfixes, hvor man kan logge ind med 
sin OSM-bruger og melde en rettelse: Indtast det fejlbehæftede vejnavn 
og postnummer, samt det korrekte vejnavn. Så kan værktøjet finde alle de 
matchende adressenoder og opmærke dem passende i OSM.

AutoAWS kunne så fjerne markeringen, når adresserne var blevet rettet i 
DAR. Det ville have den fordel ift. OISfixes, at der blev ryddet 
automatisk op.


Hvis AutoAWS lægger kommunekode og vejkode på adressenoderne, kan vi 
dels rapportere problemer på kommuneniveau, dels sikre entydighed mellem 
veje.

Der burde ganske vist ikke være flere veje med samme navn i samme 
postnummer - men det ved jeg af erfaring, at der er.


- Jørgen



Mere information om maillisten Talk-dk.