[Talk-dk] Nordøstgrønland - kvalificeret hjælp søges

Jørgen Elgaard Larsen jel at elgaard.net
Ons Jan 23 15:25:06 UTC 2019


Anders Hedelund skrev:
> Så har jeg færdigredigeret hele baduljen til det sted, hvor jeg ikke 
> umiddelbart kan komme videre og der er brug for, at nogen ser på det. 

Godt arbejde! Og fin dokumentation.

Har du diskuteret importen med de lokale? Jeg kan se, at mailinglisten 
talk-gl tilsyneladende ikke længere findes, men du kan jo prøve at tage 
fat i nogle af dem, der er nævnt på 
https://wiki.openstreetmap.org/wiki/WikiProject_Greenland (selvom siden 
ser lidt forladt ud).


Jeg har kigget lidt nærmere på dit regneark. Det ser overordnet godt ud, 
men der er nogle mindre spørgsmål og issues.


Først og fremmest: Hvilken projektion er koordinaterne?
Jeg har prøvet at hente WFS fra GEUS, og den bruger tilsyneladende 
EPSG:32627. Har du reprojiceret eller er dine koordinater stadig EPSG:32627?

For det andet: Er listen renset for ting, der allerede findes i OSM? 
Ellers skal der laves et arbejde for at sortere dem fra.

Der er lidt rod i kolonnerne OSM1, OSM2 og OSM3. Det lader til, at du 
primært bruger OSM1: key, OSM2: value, OSM3: key=value (Eksempelvis 
"Dortes Kulmine").
Men f.x. "Fox Havn" har OSM1: "harbour=yes" og intet andet.
Og "Sandstensfjeldene" har OSM1: natural, OSM2: mountain_range, OSM3: range.


Så er der nogle lidt sære tags.
"Snemarken" natural=glacier, type=icecap.
Det burde være natural=glacier, glacier:type=icecap

"Nesodden" har natural=region, region=peninsula.
Jeg kan ikke finde dokumentation for natural=region.
Du bør i stedet tagge som enten natural=peninsula (proposed tag) eller 
place=peninsula (tidligere de facto tagging).

"Finderup Land" har place=region,region=area.
place=region lader til at være lidt deprecated, og jeg kan ikke finde 
dokumentation for region=area. Jeg er ikke sikker på, hvordan det er 
korrekt at tagge, men jeg ville i hvert fald droppe region=area.

"Gravsletten" har natural=region, region=plain.
Igen, natural=region giver ingen mening. Allerhelst bør sletter tagges 
efter overflade, f.x. natural=shingle. Men det kræver selvfølgelig mere 
research.


"Brønlunds Grav" har man_made=cairn,type=grave.
Jeg ville nok bruge man_made=cairn,historic=tomb

water=coast ("Kødgravene") og water=delta ("Øksnevad") er også ukendte 
værdier.


Endelig er der navnene. Nogle af dem har dansk navn i name og grønlandsk 
navn i alt_name. Andre omvendt. Det ville være godt, hvis det var mere 
ensartet.


Det lader i øvrigt til, at nogle af navnene kun er med i nogle af 
listerne på https://data.geus.dk/geusmap/?mapname=stednavnedb

Hvis man går ind på siden og downloader som regneark, er f.x. "Wenkhorn" 
med på listen (den er også med hos dig). Men hvis man vælger "kilde" 
eller eksporterer som WFS, så er den ikke med.

Gad vide hvorfor?





- Jørgen



Mere information om maillisten Talk-dk.