[Talk-dk] Interview med forskere om OpenStreetMap Danmark, nogen der har lyst?

Soren Johannessen soren.johannessen at gmail.com
Man Feb 28 10:00:56 UTC 2022


Kære alle sammen

Ballerup Kommune havde besøg af to forskere fra hhv Aalborg
Universitet og IT-Universitetet i København til en snak om
OpenStreetMap i sidste uge og hvad fx Ballerup Kommunes GIS afdeling
bruger OSM data til i administrationen.

I den forbindelse  er de to forskere Erik Grönvall (ITU); og Justyna
Starostka (AAU) så blevet  meget nysgerrige efter at lære
OpenStreetMap Danmarks frivillige nærmere at kende. Vi fortalte om det
Open Data Day på lørdag 5. marts event med remote mapping party i OSM
DK regi.
(min e-mail til jer om dette fra januar
https://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/2022-January/005698.html
)

Erik og Justyna er blevet interesseret i at lave interviews med dem af
jer som evt. deltager i dette event eller bare har lyst til at
fortælle om hvorfor I deltager i OpenStreetMap som frivillige. Så her
er en enestående chance for dette.

Justyna har sendt mig følgende information om deres forskning, samt
hvordan kan komme kontakt med dem om et evt. interview (eller
spørgeskema undersøgelse) eller måske har spørgsmål til dem.

MAIL START
"CAPE er et forskningsprojekt finansieret af Nordisk Forskningsråd.
Projektet er et samarbejde mellem danske, svenske og finske
universiteter. I projektet er vi interesserede i e-service
udviklingsprocesser i forskellige kommuner. En del af projektet
handler også om åbne data, hvor vi har til formål at gøre åbne data
mere populær og brugbar. Derfor er vi interesserede i at forstå det
nuværende økosystem, men også folk, der allerede er engageret i
forskellige åbne datainitiativer, hvoraf OpenStreetMap er en af dem.

Vi vil gerne bede dig om at deltage i vores forskning. Afhængigt af
hvor mange der vil takke ja til at deltage, vil det enten være at
deltage i et online video interview eller en online undersøgelse.
Kontakt mig venligst, hvis du ønsker mere information.

Projektets hjemmeside: https://cape.itu.dk  og LinkedIn:
https://www.linkedin.com/company/capeproject

På vegne af CAPE team
Justyna Starostka -
email  jsta at create.aau.dk
phone : (+45) 2265 4422
Postdoc ved Service Design Lab, Aalborg Universitet i København" MAIL SLUT

Jeg håber at nogle af jer har lyst til at deltage i ovenstående.

Med venlig hilsen
Søren Johannessen



Mere information om maillisten Talk-dk.