[Talk-dk] KMS datasæt i OSM og ophavsret

Frank Sørensen frank at jkelloggs.dk
Lør Nov 7 15:13:32 GMT 2009


Der har ikke været så meget aktivitet i denne tråd den seneste uges tid, men 
jeg betragter bestemt ikke sagen som løst. Tværtimod mener jeg stadig, at OSMs 
danmarkskort befinder sig i en kritisk tilstand, så lang tid denne sag er 
uløst.

For en god ordens skyld har jeg igen taget kontakt til de personer, som har 
stået for import-operationerne og bedt dem om at forholde sig til de seneste 
indlæg i sagen.
Jeg har også selv undersøgt sagen lidt videre, og vil i den forbindelse 
henlede opmærksomheden på følgende dokument:

http://www.kms.dk/ophavsret

Det bestyrker, at de to datasæt er omfattet af en ophavsret, som forholder sig 
temmelig restriktivt i forhold til, hvad brugerne må gøre med data, der kommer 
fra KMS. Det udspecificerer også det, som vi tidligere har diskuteret om, 
hvordan KMS ønsker at stå anført som kilde.
Så er spørgsmålet stadig, om KMS' generelle ophavsret så ikke gælder for de to 
specifikke datasæt, der er nu indgår i OSM. Men pligten til at fremskaffe 
dokumentation for, at der skulle gælde undtagelser for de nævnte datasæt, 
ligger stadig hos dem, der har stået for importen - eller eventuelt dem, som 
støtter tilstedeværelsen af KMS-data i OSM på nuværende tidspunkt.

Hvis der ikke kommer nogen reaktion fra de relevante personer i løbet af 
relativt få dage, så må konsekvensen blive, at jeg selv retter henvendelse til 
KMS og beder dem om at udspecificere, hvordan de forholder sig til sagen.


Med venlig hilsen
Frank Sørensen


-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/attachments/20091107/267cfb00/attachment.html>


More information about the Talk-dk mailing list