[Talk-dk] Redigerede kajkant i Aalborg?

Jonas Häggqvist rasher at rasher.dk
Tir Dec 14 08:02:20 GMT 2010


On 11-12-2010 11:14, Morten Kjeldgaard wrote:

> Det er jo fedt med luftfotos, men det Michael her skriver illustrerer
> ganske godt noget, som i mine øjne er lidt ærgeligt, nemlig at nu kan alle
> og enhver i hele verden sidde hjemme i deres sofa og brokle rundt med at
> mappe steder i Danmark de aldrig har været på og aldrig kommer.

Så længe det foregår fornuftigt er det vel ikke et problem - tværtimod. Jo 
mere hjælp jo bedre. Jeg synes lidt at du antager det værste, i stedet for 
at se det som en fantastisk mulighed for at få hjælp fra mennesker over 
hele verden til at gøre vores allesammens kort bedre. Naturligvis vil der 
opstå problemer - og sikkert også flere end på nuværende tidspunkt (om 
ikke andet så alene fordi der er flere mennesker involveret). Langt de 
fleste mappere må vel antages at have nogenlunde styr på hvordan projektet 
fungerer.

> Personligt synes jeg jo, at noget af det sjoveste ved OSM er, at man tager
> hue og vanter på, går ud i landskabet med sin GPS, eller om sommeren,
> starter sin cykel op og tager sig en tur. Denne fornøjelige mapningsmetode
> sikrer samtidig, at der har været en person på stedet. Endvidere er det
> relativt nemt at få overblik over, hvem som arbejder i et givent
> lokalområde, eller, om det måske er helt jomfrueligt.

Med undtagelse af sidste punkt er det jo ikke noget der ændres på. Der er 
stadig stor værdi i at tage ud på stedet og kigge på sagerne. Ved at

> Jeg synes måske derfor vi skal overveje, om tilgangen til Fugro's
> ortofotos, via pbro's mapserver ikke skal være fuldstændig fri for alle og
> enhver, men begrænses på en eller anden måde, som vi kan diskutere. Det er
> godt nok en lidt træls tanke, men omvendt, er det osse træls som OSM'er
> kun at bruge sin tid på at rette andres fejl, eller at opleve folk fra
> Langtbortistan som sidder og ændrer kortet tilbage til år 2006 eller før.

Meget uenig. At begrænse adgangen til en fantastisk ressource for at undgå 
små problemer som dette vil være en stor fejl i mine øjne.

Jeg vil igen påpege at den omtalte coastline faktisk havde source=PGS, så 
derfor er det i mine øjne helt efter bogen at den blev rettet til Bing. 
Under alle omstændigheder synes jeg den her episode illustrerer at 
eventuelle problemer nok skal blive løst.

-- 
Jonas Häggqvist
rasher(at)rasher(dot)dk



More information about the Talk-dk mailing list