[Talk-dk] Vejnavne - slut med OSAK-opdateringer af adresser

Ole Laursen olau at hardworking.dk
Ons Aug 24 23:12:49 BST 2011


> Efter lidt tid, et par kommentarer:

Tak! Der er sgisme røget et ordentlig læs rettelser i. Jeg bliver nødt
til at få flyttet den til en anden server snarest.

Peter, hvis du læser det her, er der noget nyt vedrørende at få
rettelserne ind i importeringsscriptet, eller alternativt at få
kildekoden til det smidt et eller andet sted hen?


> 1. Kunne du lokkes til at bruge MapQuest's xapi server i stedet for
> jxapi.openstreetmap.org? Eller måske Overpass - måske bare round-robin. Det
> er tit at xapi ikke svarer.

O.k., skiftet til MapQuest. Jeg er generelt rystet over hvor dårlige
querymulighederne i OSM i øjeblikket er, medmindre da man selv sætter
en server op. XAPI er noget hø, og temmelig ustabilt.

> 2. Det ville være rart hvis man kunne linke til opret-siden med et vejnavn
> eller vejkode/kommunekode så vejen er forvalgt (fx herfra:
> <http://osm.rasher.dk/tools/wrongnamecandidates.php>)

Du kan søge på navn med en GET-parameter:

http://oisfixes.beta.iola.dk/vejnavn/?navn=Overvejen

Jeg brugte det under test, har lige fikset så den auto-submitter
søgningen. Og har også udbygget det så man kan give kmn/vej med og så
vælger den den rigtige vej:

http://oisfixes.beta.iola.dk/vejnavn/?navn=Overvejen&kmn=820&vej=0990

Der skal OSAK-navnet med også som navn. Det er lidt lamt, men jeg kan
ikke søge direkte på de to andre tags med XAPI. :(

> 3. Interfacet til at rette en rettelse (heh) er lidt mystisk. Det ville være
> rart med en rediger/ret link på detalje-siden (altså fx
> <http://oisfixes.beta.iola.dk/rettelser/779/>), evt. også ude i oversigten.

Jeg er selv mystificeret. Jeg har rodet lidt med det nu og indsat
direkte links, det er forhåbentlig mindre mærkeligt nu, om end stadig
lidt omstændeligt.


>> - mulighed for at rapportere underlige adressepunkter
>> - måske indrapportere manglende adressepunkter?
>
> Det mener jeg vil være at blande tingene sammen. Desuden er det sværere for
> os at gøre på en relevant måde ide vores data er gammel (det samme gælder
> naturligvis for vejnavnene, men de er nok knap så tilbøjelige til at blive
> ændret som selve punkternes eksistens).

Ja, det er måske rigtigt nok. Jeg laver ikke noget ud af den her
tangent uden lige at kigge nærmere på det, og det skal i hvert fald
ikke blandes sammen med vejnavnene.

Ole



Mere information om maillisten Talk-dk.