[Talk-dk] Vejnavne - slut med OSAK-opdateringer af adresser

Niels Elgaard Larsen elgaard at agol.dk
Man Jul 11 14:12:48 BST 2011


Den 11-07-2011 13:49, Peter Brodersen skrev:
> Hej,

> Jeg er efterhånden blevet mere og mere lun på Niels' idé om at lave et
> map, hvis det (virkelig) skal gøres. Igen, jeg kan ikke se nogen
> teknisk, fuldautomatisk løsning, men den her metode skulle være
> rimeligt smertefri at få lagt ind. Vejnavne krydser i øvrigt nu og da
> postnumre, så det er ikke en så hensigtmæssig nøgle (og nogle husnumre
> og veje skifter postnumre nu og da). Det letteste ville være at gemme
> det på kommunekode/vejkode-niveau, hvis det ikke er for besværligt for
> folk at finde de informationer frem. Det burde det dog ikke være, idet
> de fremgår af adresse-noden).


Hvis det altså overhovedet er nødvendigt at involvere postnumre og veje,
hvilket jeg tvivler på.

Det skulle kun være hvis forskellige kommuner brugte samme
forkerte/forkortede navn for veje med forskellige navne.

Fx
{Stationsvej, Stationsvejen} -> Stationsv.
{Gammel Havevej, Gamle Havevej} -> Gl. Havevej

Men jeg tror ikke det sker i praksis.

I øvrigt kan jeg godt lide et map fordi det gør det nemt at få en
oversigt over mappings, så vi kan diskutere dem.
Og de ansvarlige i kommunerne, kan se hvor vi mener at de bruger
forkerte navne.

Hvis en kommune ændrer et vejnavn i mappet til noget, som heller ikke er
det vi har valgt, vil værktøjerne markere adresseknuderne som værende
uden veje igen. Det vil så give os anledning til at overveje om det nye
navn også skal i mappet eller om kommunen har ret, fx hvis den har
omdøbt Gl. Havevej til Bamsevej.



> Nå, jeg er på vej en uge i "sommer"hus. I må hygge jer, og husk nu, at
> selv om dårligt vejr ikke giver lyst til at rejse rundt i verden, så
> er der også gode mapping-muligheder inde foran computeren :-)

God ferie, og vi håber naturligvis, at der er nogle veje i nærheden, som
er lavet efter 2005.




Mere information om maillisten Talk-dk.