[Talk-dk] Vejnavne - slut med OSAK-opdateringer af adresser

Ole Laursen olau at hardworking.dk
Man Jul 11 14:30:25 BST 2011


11. jul. 2011 13.49 skrev Peter Brodersen <peter at ter.dk>:
> Nå, jeg er på vej en uge i "sommer"hus. I må hygge jer, og husk nu, at
> selv om dårligt vejr ikke giver lyst til at rejse rundt i verden, så
> er der også gode mapping-muligheder inde foran computeren :-)

:-P God fornøjelse.


Jeg har brugt lidt kvalitetstid sammen med dokumentationen til
adressewebservicen fra det offentlige (som i øvrigt virker til at
hvile på lerfødder lige for tiden idet der vist ikke er nogen
finansiering af den), og tænkt lidt over de sidste udmeldinger her.
Det lyder som om Peter måske alligevel gerne vil inkorporere noget i
sit PHP-script eller måske lade en anden gøre det, hvis vi får samlet
en database over kommune/vej-id'er og de rettede navne.

Samtidig lyder det til at vi har brug for at kunne rapportere flere
typer fejl. Så jeg vil foreslå følgende reviderede plan:

1. Jeg laver en prototype til et værktøj til at indrapportere
kommune/vejkoder/... med navn og kommentar (med OSM OAuth) + et lille
interface til adresseimporteringsscriptet til at suge mappingen ud
2. Vi retter wikisiden til
3. Vi gør et eller andet ved eksisterende osak_name-tags, måske kan
man suge links plus brugernavne ud så folk selv kan fikse det
4. Peter eller en eller anden (f.eks. mig) indpasser oplysningerne i
adresseimporteringsscriptet så man kan bruge det til at fikse
adressepunkterne - hvis det ikke kan lade sig gøre, må det jo blive på
en anden måde

Så kan vi derefter udvide værktøjet til andre typer fejl og finde ud
af en måde at vise dem efter kommunegrænser eller på et kort.

Er der nogen indvendinger mod denne plan?

Som jeg ser det, kan der sagtens gå ged i det i nogle tilfælde hvis
der er nye data fra kommunerne men hvis det i værste tilfælde
resulterer i at rettelsen bliver ignoreret, og punktet derefter dukker
op som en rød klat, så er det vel heller ikke værre end det.

-- 
Ole Laursen
http://people.iola.dk/olau/



Mere information om maillisten Talk-dk.