[Talk-dk] Lidt statistik

Ole Laursen olau at hardworking.dk
Tir Mar 1 12:30:17 GMT 2011


Claus Hindsgaul <claus.hindsgaul at ...> writes:
> Det er tydeligt, at OSAK har forkortet rigtige vejnavne, hvis det
> er rigtigt at vej ind imellem forkortes med et "v". Det samme kan
> være tilfældet på vejskilte. Jeg kan ikke umiddelbart se nogen grund
> til, at OSM benytter samme forkortelser som OSAK i name-tagget. Som
> reference kan de lægges i et separat tag (OSAK-name, short-name,
> alt-name eller lignende). Altså er mit bud:
> 
> name=Gammel Århusvej
> OSAK-name/short-name/alt-name=Gl Århusvej

Det er vist en variant af løsning 2 du slår til lyd for? Det er også
min foretrukne løsning. Skriv forkortelsen ud hvor den ikke bliver udtalt
og prop den ind som name så den dukker op i Mapnik. Der er jo ikke nogen
der kalder den G-L Århusvej, og jeg kan ikke se nogen synderlig værdi i
at beholde forkortelsen, andet end at det er lidt nemmere fordi man så
kan kopiere direkte fra adressepunkterne? Det er lettere at læse uforkortet.

Det samme vil jeg mene gælder deciderede fejl i vejnavnene. Der er nogle
eksempler her

http://www.adresseprojekt.dk/files/DS_Retskriv_Vejnavne.htm

F.eks. er Gl Århusvej uden punktum vel en fejl.

Hvis det her også handler om at gøre det nemmere for os at tjekke hvor
færdigt kortet er i forhold til OSAK, så mener jeg en del af løsningen
må være at vi på en eller anden måde får mulighed for at sige at et
bestemt OSAK navn -> navn i OSM. I den forbindelse kan vi måske endda
få en standardiseret måde at registrere fejl på til kommunerne.

Ole




Mere information om maillisten Talk-dk.