[Talk-dk] Geodata og ortofotos fra Stevns Kommune

Carsten Nielsen list_reply at toensberg.dk
Man Mar 21 16:42:24 GMT 2011


Hejsa

Jeg bliver lidt urolig ved disse importeringer, specielt når det kommer på tale automatisk 
at importere.
1) Google maps viser nogle steder planlagte veje som om de allerede er der, netop fordi de 
bruger offentlige data, det risikerer vi også.
2) Hvis der automatisk/regelmæssigt  bliver indført data så risikerer man at dræbe 
motivationen til selv at gå ud checke facts, så jeg vil mene det højest bør være en semi 
automatisk process, men for mig vil det også være nok bar at få et wms lag som man kan 
tegne efter.
3) Hvis data kan overføres automatisk til OSM, hører de så overhovedet hjemme i OSM ?

Vedr import af MapInfo filer så tag evt. et kig på qgis, 
http://wiki.openstreetmap.org/wiki/QGIS
jeg har ikke selv nogen erfaring med toolet, men har indtryk af at andre bruger det til 
dette formål.

Carsten

Den 21-03-2011 05:31, Peter Brodersen skrev:
> Hej,
>
> [orker du ikke at læse al teksten, så giv dig tid til at kigge på de
> forskellige links med billeder for at få en fornemmelse af, hvad det
> hele handler om]
>
> For nyligt nævnte jeg "Another day, another tool". I Nu er jeg fristet
> til at opdatere udsagnet til "Another day, another municipality" :-)
>
> Jeg er blevet gjort opmærksom på Stevns Kommunes GIS-data, som jeg har
> brugt lidt tid på at kigge på:
> http://www.stevns.dk/Borgere/Selvbetjening/Info-paa-kort-GIS.aspx
>
> Der er tre separate datasæt, som er interessante:
> 1. Vejmidtetema (under "Flere temaer til download")
> 2. FOT-data (under "Download FOT-data")
> 3. Ortofotos fra 2009 (ligeledes under "Download FOT-data")
>
> Jeg har mailet lidt frem og tilbage med Stevns kommune i dag/går
> søndag - hvor både deres webmand og deres GIS-ekspert har været
> hurtige til at svare! Kort fortalt er de interesserede i at dele data,
> de stiller data gratis til download, fordi borgerne trods alt har
> betalt for dem, og de har ophavsret til al data. I forhold til
> brugsretten virker det temmeligt lovende, og jeg tillader mig at
> citere fra én af mailsne fra kommunen:
> "Men vedr. kortdata: Brug dem. Skriv Stevns på dem eller lad være. Det
> er godt, hvis data kan skabe merværdi!"
> Jeg har stillet nogle opklarende spørgsmål, fordi vilkårene varierer
> lidt fra datasæt til datasæt. Den hovedpine skal jeg nok bekymre mig
> om, så lad mig i stedet komme med et par teasere, og uddybe de
> forskellige datasæt:
>
>
> 1. Vejmidtetema:
> Stevns Kommune har Vejmidte-data liggende i MapInfo-format. Det er
> vektoriseret data over alle veje i kommunen, med tilknyttede vejnavne
> (og vejkoder, m.m.). Dette screenshot fra en MapInfo-viewer
> illustrerer meget godt datasættets natur:
> http://osm.ter.dk/gfx/mapinfo_stevns_vejmidte_2.png
>
> Ideelt set konverterer vi MapInfo-data til OSM-data, og så skal der
> lægges et godt stykke arbejde i kun at finde de vejstykker, som der
> mangler i det eksisterende OSM-datasæt. På længere sigt kunne det være
> oplagt at have passende rutiner til at oprette nye veje (Stevns
> Kommune opdaterer Vejmidte-datasættet ugentligt!) og opdatere
> eksisterende veje. Om dette skal ske automatisk (fx ved at rette veje
> hvis ingen andre brugere har rørt dem) eller semi-automatisk (liste
> over ændrede veje siden sidst) er et godt spørgsmål.
>
> Jeg har i samme omgang opdateret min mapserver-software til at
> understøtte MapInfo-data. Det betyder, at vi også kan få adgang til at
> se vejene ved hjælp af tileserveren. Sammenlign fx:
> http://tile.openstreetmap.org/12/2187/1288.png
> http://fugro.openstreetmap.dk/stevns/vejmidte/12/2187/1288.png
> (filerne har intet med fugro at gøre, men jeg har ikke rettet DNS i
> den forbindelse)
>
> Så selv hvis vi vælger ikke at konvertere MapInfo-data til
> OSM-vektordata til import, så kan vi stadigvæk hive vejene ind som
> grafiske lag i vores editors og tegne efter dem, omend det er lidt
> frem-og-tilbage-agtigt først at konvertere vektordata til bitmap-data
> for så at oprette OSM-vektordata efter bitmap-data.
>
> "Vejmidte" dækker blot over optegninger fra midten af vejen - dvs.
> præcis som vi gør i OpenStreetMap. De ligger også inde med
> vejkant-data, hvilket bringer mig til...
>
>
> 2. FOT-data:
> "FOT" betyder "FællesOffentligT" og dækker over et standardiseret
> dataformat for kommuner. Læs mere på:
> http://www.kms.dk/Landkortogtopografi/FOT/
> Dette dækker over en masse objekter som fx bygninger, brønddæksler,
> søer, vejkanter, chikaner, høfder, statuer, etc. samt tilhørende
> attributter, ikke ulig OSMs specifikke tags. Fx nævner specifikationen
> for BRØNDDÆKSEL, at der også kan angives en BRØNDTYPE (fx Regnvand,
> Spildevand, Kloakvand, etc.).
>
> Der er angivet nogle flere vilkår på Stevns kommunes GIS-side (første
> link i denne mail) for brug af de data (download-links er først
> tilgængelige, når man indtaster navn og mailadresse). Jeg har
> downloadet den tilhørende MapInfo-fil og kigget på deres FOT-data, og
> her er et screenshot, hvor jeg har datasæt over brønddæksler,
> vejkanter og søer åbne:
> http://osm.ter.dk/gfx/mapinfo_stevns_fot.png
>
> Der er rigtigt meget ud over vejdata her, som er interessant at få
> importeret. En oversigt over de forskellige objekter kan ses i
> specifikationen (kig nedad fra punkt 3 i indholdsfortegnelsen):
> http://www.fotdanmark.dk/Materiale/Files/FOTspecifikation/FOT4.1+alt_dk.pdf
>
>
> 3. Ortofotos fra 2009:
> Slutteligt er der nyere fotos, som også er i en lidt bedre opløsning
> end Fugros billeder. Ligeledes i FOT-afsnittet på GIS-siden, når man
> har indtastet personlige oplysninger, vil der være et download-link
> til en zipfil med ortofotos for hele Stevns Kommune.
>
> Zipfilen fylder 3,1 GB (!) og rummer en grafikfil i .ecw-format og
> tilhørende .tab (samme grafik-dataformat som Fugros billeder).
> Caveat: Jeg kunne *kun* pakke zipfilen ud med Windows' egen
> "Komprimerede mapper"-funktion. Både WinRar og Linux' unzip meldte
> fejl i zipfilen. Ikke at jeg regner med at mange andre har interesse i
> at downloade filen.
>
> Det flotte kort fortjener også et screenshot, her ved Hårlev station:
> http://osm.ter.dk/gfx/2009_stevns_haarlev.jpg
>
> Hvis vi har behov for at trace noget, som vi ikke kan importere fra
> førnævnte MapInfo-datasæt, så er det oplagt også at smide deres
> ortofoto-filer op på mapserveren, så man kan bruge deres luftfotos til
> at trace ud fra. Igen, naturligvis med forudgående tilladelse.
>
>
> Dér hvor jeg kommer til kort (*badumchi*) er at manipulere med og
> konvertere MapInfo-datafilerne. Jeg kan pt. lave tiles af dem til
> mapserveren, og kigge på dem i en viewer, men det er omtrent det. Jeg
> gætter dog på, at der findes GIS-værktøjer til formålet, og jeg vil
> prøve at spørge omkring mig for nogen med erfaring hvad det angår. Det
> er vist også samme situation, Jens Winbladh står i mht .shp-filerne
> (Shapefile) fra Kolding og Haderslev. I skal endelig ikke være bange
> for at byde ind :-)
>
> Som nævnt prøver jeg at få afklaret alle relevante detaljer mht.
> rettigheder - både for brug af deres vektor-datafiler til import, samt
> brug af deres ortofotos. Men uanset hvad, så tror jeg, at vi - og
> borgerne i Stevns Kommune - har grund til at glæde os :-)
>
> - Peter Brodersen
>
> _______________________________________________
> Talk-dk mailing list
> Talk-dk at openstreetmap.org
> http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
>
>
>
> Ingen virus fundet i denne indkommende meddelelse.
> Kontrolleret af AVG - www.avg.com
> Version: 9.0.894 / Virusdatabase: 271.1.1/3518 - Udgivelsesdato: 03/20/11 08:34:00
>
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/attachments/20110321/358f1469/attachment.html>


Mere information om maillisten Talk-dk.