[Talk-dk] Endnu en ny milesten nået - hvad med resten?

Peter Brodersen peter at ter.dk
Man Nov 21 12:02:13 GMT 2011


Hej,

2011/11/21 Jørgen Elgaard Larsen <jel at elgaard.net>:

> Med god indsats fra flere her på listen er vi nu opppe på 90% !!!

Det er virkelig godt!

Da jeg begyndte for tre år (og tre dage) siden, troede jeg reelt set
ikke, at selv de mindre byer kunne blive dækket ind så hurtigt. Det er
virkelig imponerende at kunne gå til et tilfældigt sted på kortet og
se, at det er tegnet så godt ind.

> 1) Nye veje
> De er naturligvis ikke på Fugro fra 2005. Men selv hvis vi ser en masse
> adresser på en bar mark, ved vi ikke, om der bare er planlagt noget, eller
> om der står en fiks og færdig vej. Så vi bliver nødt til at få folk på
> stedet.

Jeg tror, det kunne være en fin idé at lave en oversigt over mindst en
10-20 steder, hvor der er brug for surveys - gerne med screenshots, fx
som her:
http://osm.rasher.dk/?zoom=17&lat=56.01483&lon=12.16376&layers=B0000FTTFFFFFFFFFFFFFFFFF

Så er der noget mere håndgribeligt at gå i gang med. Når man skal
opfordre til frivilligt arbejde, er det klart et hit at have nogle
vigtige og målrettede områder, man kan opfordre folk til at hjælpe på,
så folk ikke føler, at deres frivillige arbejdsindsats er for
vilkårlig og tilfældig.

De kunne naturligvis let sorteres efter geografisk område.

> 2) Træ-befængte veje
> Nogle veje er så dækket af træer, at man ikke kan se deres forløb på Fugro.
> Igen bliver vi nødt til at få folk på stedet. Men GPS'en forstyrres også af
> træerne, så ofte bliver det et upræcist spor :-(
> Det kan hjælpe at køre turen flere gange, så man får flere spor at tage
> gennemsnit af.

Det er rigtigt nok et problem i forhold til præcisionen. Men i det
omfang, at kvaliteten på OSM i sagens natur i forvejen svinger, og vi
ikke forventer, at nogen kører biler automatisk baseret på
spor-præcisionen, så er det vigtigste i mine øjne blot, at vi har et
konceptuelt spor (der går en vej mellem vej A og vej B, og den ligger
før vej C), også aht. routing.

En anden mulighed er at investere i Agent Orange, men det er nok ikke
så populært :-)

> 3) Adresser midt i ingenting
> Nogle adresser ligger midt ude på en mark, uden nogen vej til dem. Jeg har
> ingen anelse om, hvad vi skal gøre med dem.

[..]

> 5) Haveforeninger
> Nogle haveforeninger har navngivne veje inde i foreningen. Det er således
> ikke muligt at navngive vejene med haveforeningens navn.
> (Eksempel:
> http://www.openstreetmap.org/?box=yes&bbox=10.158473698586,56.1326476,10.163612598585,56.1359447)
> Men adresserne er navngivet efter foreningen.
> Principielt burde kommunen ændre adresserne, så de følger vejenes navne.

Jeg tror, det er vigtigt at huske, at ligesom vi ikke mapper for
renderen, behøver vi heller ikke kun at mappe for vores eget værktøj
(selv om det er et godt værktøj).

Det kan rigtigt nok betyde, at værktøjet ikke kan oplyse os om de
magiske 100 %, hvis der er "fejl" i det offentliges data (eller i
præmisserne for vores målemetoder, om man vil). Det kan selvfølgelig
stadigvæk være problematisk, hvis det er svært for os at finde lige de
veje, vi mangler, fordi en haveforening "støjer" i statistikken.

En løsning, når vi nu er så tæt på 100 %, kan måske være at trække en
rå (ikke-opsummeret-pr.-postnummer) liste over veje med
adressepunkter, som ligger langt væk fra vejen. Så er der noget mere
håndgribeligt at gå til. Det burde også være let at lave automatiske
bbox-links og fx linke over til rashers kort med Fugro+Unreachable-lag
slået til.


- Peter Brodersen



Mere information om maillisten Talk-dk.