[Talk-dk] Sletning af kommunegrænser fra DAGI

Jonas Häggqvist rasher at rasher.dk
Tir Sep 6 20:58:31 BST 2011


Pt. eksisterer i databasen en række kommunegrænser på Sjælland importeret 
fra DAGI. Disse imports blev foretaget under brugerkontoen OpenSOVS.

Jeg foreslår at vi sletter dem, af følgende grunde (i rækkefølge fra mest 
til mindst vigtigt):

1. Vi har aldrig fået afklaret situationen mht licensen på data fra DAGI i 
forhold til OSM.
2. Importen var af tvivlsom kvalitet rent teknisk (overlappende grænser 
benytter ikke de samme noder osv)
3. Brugerkontoen bag importen har ikke accepteret ODbL/CT

Desuden kan det godt lade sig gøre for os at lave vores egne 
kommunegrænser. I Midtjylland har vi på baggrund af den tilgængelige data 
fra adressepunkter samt Fugro luftfotos fået tegnet acceptable 
kommunegrænser for i hvert fald Horsens, Odder, Århus og Hedensted 
kommuner (muligvis flere). Det er naturligvis ikke samme datakvalitet som 
DAGI har, men lidt har også ret.

http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Denmark/Da:Administrative_boundaries

En sidebemærkning - er der nogen der ved hvordan det er mest rigtigt at 
angive grænserne i forbindelse med kyststrækninger? Jeg har lagt mærke til 
at DAGI lader kysten være grænsen - hvad gør vi? Hvad er korrekt ifølge 
lovgivningen?

-- 
Jonas Häggqvist
rasher(at)rasher(dot)dk



Mere information om maillisten Talk-dk.