[Talk-dk] Gammel/Gamle osv.

Michael Larsen mvl.osm at network42.dk
Fre Sep 23 19:08:11 BST 2011


Hej,

Der er en tilsvarende tendens i nogle af de oisfixes der er lavet som fx. 
korrigerer 'Michael Larsensvej' til 'Michael Larsens Vej', hvilket nok er det 
korrekte sprogmæssigt, men hedder vejen faktisk det? Måske er der kommet for 
mange rettelser ind i oisfixes....

Jeg tror en form for konsensus er nødvendig for at vi kan gøre Danmark helt 
vej-færdig.

/Michael

On Friday 23 September 2011 17:01:22 Jørgen Elgaard Larsen wrote:
> Jonas Häggqvist skrev:
>  > Når det så er sagt så har der tilsyneladende været en vis forvirring
>  > om hvad det præcist er ideen med den her øvelse var. Jeg havde i
>  > hvert fald fået det indtryk at det var meningen at vi skulle gøre os
>  > fri a kommunernes navne- og skilteforvirring og få de rigtige
>  > vejnavne i OSM,
> 
> Det er også min opfattelse. Men tilbage står så spørgsmålet om, hvad "de
> rigtige vejnavne" er.
> 
> Vi kan hverken regne med, at kommunens systemer eller skiltene er
> korrekte - begge dele kan være forkortet. Det er heller ikke uset, at
> flere skilte for den samme vej har forskellige stavemåder.
> 
> I sådanne tilfælde må man stikke fingeren i jorden og finde på noget
> passende.
> 
> Men hvis der står "N Navnsensvej" på skiltet, mener jeg, at vi blot skal
> normalisere det med punktum til "N. Navnsensvej" - medmindre vi har
> lokalkendskab til vejen eller har en anden kilde, der fortæller, hvem
> den er opkaldt efter.
> 
> Hvis vi kalder vejen "Navn Navnsensvej" virker det helt umådeligt kikset
> overfor lokale, som ved, at den i virkeligheden hedder "Niels
> Navnsensvej", "Nanna Navnsensvej", "Nedre Navnsensvej" eller "Nordre
> Navnsensvej".
> 
> Det vil også være umuligt at finde vejen, hvis man som turist har fået
> at vide, at man skal til "Nordre Navnsensvej", og vi kalder den "Navn
> Navnsensvej".
> 
> Når vi anvender en eksisterende forkortelse, signalerer vi overfor
> kort-brugeren, at det er uklart, hvad vejen faktisk hedder. Det er bedre
> end at risikere forvirring med et forkert navn.
> 
> Se bare på "Doktor Margrethesvej"...
> 
> Hjart skrev:
>  > If the signs have abbreviated words and you don't know what the full
>  > word is, then use it temporarily until someone else complete it."
> 
> Godt råd.
> 
>  > Dette modsiger helt klart din besked (som på klart dansk kan
>  > oversættes til "Hold dig til reglerne og lad være med at følge din
>  > sunde fornuft!")
> 
> Sådan læser jeg det ikke. Og tal pænt til folk.
> 
> 
> 
> - Jørgen
> 
> _______________________________________________
> Talk-dk mailing list
> Talk-dk at openstreetmap.org
> http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk



Mere information om maillisten Talk-dk.