[Talk-dk] Vejklassifikation i byer

Ole Nielsen on-osm at xs4all.nl
Tir Apr 24 20:28:21 BST 2012


Det er for lang tid siden besluttet, hvorledes vi skal anvende 
highway=primary/secondary i Danmark. Primærruter mappes som primary, 
sekundærruter som secondary, meget logisk og virker meget godt - 
*udenfor de større byer*.

Problemet er at rutenummersystemet sjældent anvendes indenfor bygrænsen 
i de større byer og det giver nogle lidt mærkelige resultater, hvis man 
strikt fastholder det princip. Se f.eks. Aarhus http://osm.org/go/0H9b5oN
Ring 1 (O1) og Ring 2 (O2) er mappet som primary (fint nok), men alle 
radialvejene ind til O1 er mappet som tertiary. O1 kommer derved til at 
svæve lidt i ingenmandsland uden klare forbindelser til O2 og oplandet. 
Godt nok kommer jeg sjældent i Aarhus, men jeg mener at f.eks. 
Silkeborgvej og Viborgvej er nogle temmelig vigtige indfaldsveje til 
Aarhus, der fortjener mere end tertiary.

Jeg vil foreslå, at vi får nogle nye retningslinier for 
vejklassifikation i de store byer.

Et forslag: En indfaldsvej, der er en fortsættelse af en primærrute 
eller en motor(trafik)vej mappes som primary ind til for eksempel en 
indre ringvej. En indfaldsvej, der er en fortsættelse af en sekundærrute 
mappes som secondary ind til indre ringvej. Andre vigtige veje i byer, 
der tjener gennemgående trafik, kan også tagges som secondary, selvom de 
ikke er nummererede.

I Aarhus vil det resultere i at Åhavevej/Marselisborg Boulevard, 
Silkeborgvej (fra Herningmotorvejen) og Viborgvej bliver primary ind til 
O1. Randervej og Skanderborgvej bliver secondary til O1. En anden 
kandidat som secondary kunne være "havneruten" fra Strandvejen til 
Nørreport.

Ole N





Mere information om maillisten Talk-dk.