[Talk-dk] Microsoft Bing Maps har opdateret nogle nye steder i Danmark

Ole Laursen olau at hardworking.dk
Tor Aug 23 13:32:55 BST 2012


23. aug. 2012 11.34 skrev Sonny Andersen <sba at bukhmark.dk>:
> Ikke forstået. En source på changesettet vil da indikere, at det er hele
> vejen, der er ændret. Mig bekendt er det kun hele vejen, der optræder i
> changesettets liste.

Du tænker på at hele vejen optræder i XML'en i changesettet? Det er jo
mindre vigtigt, det vigtige er de ændringer jeg har foretaget, er
ifølge de kilder jeg angiver. Det er muligt du skal ned og lave en
diff med det foregående changeset for at finde ud af hvad mine
ændringer nøjagtigt består af, men det ændrer ikke semantikken.

> Jeg retter en del unøjagtige stiforløb. De fleste er uden source, men da jeg
> altid har en gps med, og i øvrigt dobbelttjekker med andre kilder, så
> tilføjer jeg næsten altid "source=gps & fugro". Hvis jeg tegner en
> nærliggende/krydsende vej for at tydeliggøre en sammenhæng, så bruger jeg
> "source=survey". Jeg synes, at man skal kunne se, at rettelsen er nogenlunde
> valid.

Hvad så hvis jeg laver en ændring på din sti fordi jeg har været forbi
og nu vil lave en rettelse?

Jeg har to muligheder:

1) lade være med at ændre source - nu ved ingen hvor rettelsen kommer fra

2) ændre source - men til hvad?
 * hvis der allerede står survey, så kan jeg ikke tilføje det, så er
jeg tilbage i pkt. 1
 * hvis der ikke gør det, hvordan ved folk så om hele stien er lavet
med survey eller ej?

Jeg har også tilføjet mange source-tags på veje i sin tid da vi fik
Bing-kortene, men jeg er siden holdt op, det fungerer ikke i praksis
når der kommer senere rettelser.

Man kunne indvende til ovenstående eksempel at man kan skrive en
fornuftig kommentar i changesettet, hvad man vel typisk også altid vil
gøre for rettelser som denne i noget eksisterende, men her er source
på changeset jo netop en overbygning der formaliserer kildeangivelsen
i den fornuftige kommentar.


Ole



Mere information om maillisten Talk-dk.