[Talk-dk] Nogen hurtige? DR vil gerne snakke med mappere fra Nordjylland på fredag

Peter Brodersen peter at ter.dk
Ons Nov 14 12:25:23 GMT 2012


Hej,

Jeg har lige haft en god snak med journalist Christian Jessen fra DR,
som kigger på historien om alle de forkert stavede vejnavne.

Christian skriver:

===
Hej Peter

Tak for snakken

Jeg vil gerne lave indslag til tv og radio baseret på jeres tal fra
OpenStreetMaps vedr. de mange vejnavne, der er stavet forkert.

Det kunne uden tvivl blive en underholdende tv-reportage at gå  en tur
rundt i en kommune med én af jer fra OpenStreetMaps og pege på de
mange forkert stavede vejnavne.

Har du en bidragyder i Nordjylland, som er klar? Det må meget gerne
være én, som virkelig går op i OpenStreetMap-konceptet, hvor brugerne
selv er med til at holde kortene opdaterede.

Håber på et svar hurtigt

Vh
Christian Jessen

DR
===

Det er en rigtig fin mulighed for at vise, hvad OpenStreetMap blandt
andet kan, og hvordan vi gør verden bedre - ikke bare i vores eget
mikrokosmos, men også for almindelige borgere.

Christian lagde op til, at de gerne vil rundt allerede på fredag (i
overmorgen). Jeg har ikke mulighed for selv at deltage, men byd
endelig ind. Du behøver ikke at være fra Nordjylland, bare du har lyst
til at tage en tur forbi Aalborg-området.

Jeg tror, det bliver meget sjovt, og det er klart noget, vi burde
springe med på. Jeg håber, at nogen af jer er friske :-)

Christian kan kontaktes på CKLJ at dr.dk - og man er naturligvis
velkommen til at stille spørgsmål til ham om indslaget.

- Peter Brodersen



Mere information om maillisten Talk-dk.